Kendte22. februar 2019

Dansk musiker har mistet begge forældre med få dages mellemrum

Den danske musiker Mek Pek har med blot få dages mellemrum mistet begge sine forældre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mek_pek.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Med blot to dages mellemrum har den danske musiker Mek Pek, 55, mistet begge sine forældre.

Det fortæller han i to rørende opslag på sin Facebook-profil:

Tirsdag døde hans 78-årige far, Leif Falk, efter at have været ramt af Parkinson de sidste 14 år.

- Han vil blive husket som et kærligt, skørt, elskeligt, vanvittigt, autentisk, ærligt, provokerende, fascinerende, spontant, musikalsk nærværende, legende og lærende menneske, skriver Mek Pek på Facebook.

Blot to dage senere døde Mek Peks mor, Ivalo, så. Også hende hylder Mek Pek på sin Facebook-profil:

- Der var ingen større kærlighed i verden end den Leif og Ivalo delte gennem hele deres liv.

- Leif døde i tirsdags og i dag fulgte Ivalo, efter ca. 5 måneders sygdom, efter sin elskede Leif.

- Ivalo var en dansende og lysende livskilde. Hendes energi og kærlighed var større end størst.

Mek Peks forældre var begge aktive i musik- og teatermiljøet i Aarhus.

Sponsoreret indhold