Kendte29. december 2021

Dansk komiker: Så vigtig er sex bare ikke. Det er det virkelig ikke

Brian Mørk har været single i 11 år, men har ingen planer om at skulle være i et forhold igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210512-085013-4-1920x1279we.jpg
 Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Der er mange måder at frastøde kvinder, og en af dem er tilsyneladende at spise mere, end man bør.

Det har komiker Brian Mørk fundet ud af.

I podcasten ”Skilsmissen”, der bliver lavet af Radio 4, fortæller han, hvordan han har spist sig overvægtig, da han ikke føler, han kan byde kvinderne de mange kilo.

For kvinderne skal ikke vise ham interesse og det sørger det kødfyldte korpus for. Komikeren har været single i 11 år, efter at han blev skilt i 2010, og siden da har målet været at forblive i den civilstaus.

- Jeg ved, at jeg på tidspunkt ville blive for liderlig til ikke at mødes med en pige og date hende. Så jeg tænker, at jeg var nødt til at spise mig så tyk, at jeg ikke kan byde en kvinde det.

- For ellers bliver man for liderlig på et tidspunkt og går på dates, og så pludselig er man bare i et forhold igen. Og så vigtig er sex bare ikke. Det er det virkelig ikke, siger han til vært Marie Sloma Qvortrup.

Var langt nede

I podcasten fortæller han for første gang, hvor langt nede han var, efter at han blev skilt fra sin ekskone.

I et halvt år foretog han sig ikke noget, men var blot i sin stue, hvor han havde stillet sin seng.

- Min ekskone tog dobbeltsengen med sig, da hun flyttede ud. Jeg orkede ikke at slæbe den nye seng op, så jeg slog den bare op i stuen. Så boede jeg der i et halvt år, siger han.

I perioden havde komikeren desuden lidt kontakt med venner og familie, men til gengæld tabte han sig 20 kilo, da han ikke spiste noget.

Savner stadig sex

Brian Mørk har i dag ikke noget ønske om at skulle være i et forhold igen. For livet er ifølge ham meget lettere uden en kvindelig følgesvend i livet.

- Jeg har ikke været på en date i 11 år. Jeg er ikke ude for at finde en ny kæreste, fordi det er meget, meget nemmere at lade være. Alt i mit liv har været meget nemmere de sidste 11 år, end det har været før, fordi der ikke er nogen til at give mig dårlig samvittighed. Det er pissefedt.

Skulle han igen komme i et forhold, bliver det i hvert fald først efter at hans børn er fløjet fra reden.

- Hvad skulle en eller anden kvinde, bortset fra sex, kunne gøre det bedre for? Måske når mine børn er flyttet hjemmefra, og jeg er 65, kan det være, at jeg finder en kæreste, siger Brian Mørk.

Brian Mørk har tre børn sammen med sin ekskone.

Sponsoreret indhold