Kendte14. oktober 2020

Dansk band overrasker: Vi genopstår i "Vild med dans" fredag

Et af forrige årtis største danske musikgennembrud gik i opløsning med ét i 2016. Nu er de tilbage, og de genforenes på det bonede gulv på fredag til ”Vild med dans” på TV2
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cydpypl4.jpeg
 Foto: Julias Moon

Julias Moon har ikke sluppet en ny single i fire år.

Men fredag står de sammen på dansegulvet og fyrer popbraget ”Drive” af.

Det sker når årets tredje ”Vild med Dans”-show ruller over skærmene, og Louis og Oliver igen spiller musik sammen.

Det oplyser bandet i en pressemeddelelse.

Vi skal tilbage til december 2016, hvis vi skal huske, hvordan drengene besluttede at slutte projektet.

Det hele eksploderede

Efter en regulær fantomkarriere med sange som ’Palace’ og ’Lipstick Lies’, der bragede ind på hitlisterne og i danskernes pophjerter med millioner af streams, som massive radiohits og til udsolgte koncerter landet over, valgte de at sige stop.

Men det kom ikke bag på den unge duo, at det gik, som det gjorde.

- Vi var unge, kom ud af ingenting, mødte hinanden - og så eksploderede det hele, fortæller forsanger Louis Samson, som lige var blevet færdig med gymnasiet, da han mødte producer Oliver Kincaid og tidligere medlem, Nicolai Gabold og dannede Julias Moon.

- Fra den ene dag til den anden blev musikken – og succesen – vores liv. Og det var for vildt! Men fordi alting gik så stærkt, begyndte successen så småt at tære på vores relation. Vi tilbragte hver eneste vågne time sammen og fik som en naturlig konsekvens heraf mere og mere lyst til at udforske og leve hver vores liv – væk fra hinanden. Spørgsmål, som ”hvem er jeg, hvis Oliver ikke sidder ved siden af mig” begyndte at fylde mere og mere i min bevidsthed. Det hele kulminerede i en længere snak og endte i en fælles beslutning om at stoppe mens legen var god.

Drengene skal til "Vild med dans" optræde med deres helt splinternye single ”Drive” som udkom den 6. oktober.

Det er samtidig den første sang fra et kommende Julias Moon-debutalbum, er drømmen og ambitionerne fra de to musikere stadig tårnhøje.

Men faktisk så drengene ikke hinanden i flere år efter det musikalske brud.

- Der har været en indforstået respekt for hinanden, bruddet mellem os og dét, vi havde været igennem. Uden, at vi anede, hvor vi hver især var i livet, fortæller Oliver.

Men efter en aften, hvor de endelig havde stukket hovederne sammen over nogle øl, blev de enige om at genfinde den musikalske kemi i studiet. Og så tog det ene det andet.

- Dengang var Julias Moon os. Nu er det os, der er Julias Moon,” siger Louis Samson, der nu sammen med Oliver Kincaid er tilbage i rampelyset.

I første omgang lyser det som sagt på drengene fredag i de glitrende studier hos ”Vild med dans”.

Husk, at du kan være med hele vejen gennem tredje udsendelse - dansene, afstemningen og afgørelsen - på fredag fra klokken 20 her på SH.dk.

Sponsoreret indhold