Kendte 18. januar

Danmarks score-Emil: Fri på fløjen

EM-holdets elegantier dannede indtil sidste år par med kvindelandsholdets Helena Elver. Nu er der tavst mellem de to unge esser
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fra langdistance til nul romance.

I 2020 afslørede SE og HØR, at håndboldherrernes unge fløjkanon Emil Jakobsen, 23, dannede par med damernes dejlige Helena Elver, 23.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Kerteminde-knægten Emil Jakobsen fylder 24 under denne EM-slutrunde.
Ud over EM-guld står endnu en tus til samlingen nok øverst på ønskesedlen. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Efterfølgende stillede håndboldturtelduerne da også op til adskillige interviews sammen – og fik besøg af tv-hold i deres fælles lejlighed i Odense.

Men to professionelle karrierer med harpikskuglen er ikke altid lette at forene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Jesper Sunesen)

Damernes ven – oven på OL-sølvet i sommer var Emil som altid ombejlet.
Og meget tyder da også på, at fløjen er fri. (Foto: Jesper Sunesen)

Og slet ikke, når den ene af duerne flyver til udlandet.

Emil Jakobsen skiftede i sommer således den gule GOG-trøje ud med Flensburg-Handewitts i det nordtyske, mens dobbeltskadede Helena Elver genoptrænede stængerne hjemme i det fynske.

Pist forsvundet

Dermed kunne parret, der mødtes over ungdomshåndbolden på Sydfyn, ikke længere bo sammen – og distancen tyder på at have kostet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Ritzau Scanpix)

Dobbelt-øv
Pigedrømmen så ud til lynhurtigt at gå i opfyldelse, men i den sidste træningskamp inden EM-slutrunden i december 2020 måtte Helena Elver, 23, udgå med en alvorlig skade.
Korsbåndet og dermed slutrundedebuten var røget for den unge komet.
I 2021 havde københavnske Elver så endelig kæmpet sig tilbage.
Men igen pådrog hun sig en korsbåndsskade, som har holdt Odense-playmakeren ude lige siden. (Foto: Ritzau Scanpix)

SE og HØR erfarer således, at det hede forhold mellem EM-bomberen Emil og landsholdsstjernefrøet Helena er kølnet.

På de sociale medier har hverken Jakobsen eller Elver i umindelige tider lagt billeder op af hinanden – og i interviews nævnes landsholdsromancen heller aldrig længere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Ritzau Scanpix)

Scorekongen nettede flest gange af alle i den forgangne sæson i den danske håndboldliga.
Nu kæmper landsholdslynet for fast fløjplads hos storklubben Flensburg-Handewitt. (Foto: Ritzau Scanpix)

SE og HØR har forsøgt at kontakte Helena Elver, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Sponsoreret indhold