Kendte25. marts 2021

Danmarks rigeste mand køber stor del af løve-virksomhed

Jacob Risgaard og folkene bag Coolshop har fået en ny investor i form af Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen, der har købt 25 procent af virksomheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jacob_risgaard_coolshop.jpg
 Foto: Coolshop

Der findes altid en større fisk.

Mundheldet gør sig også gældende på den økonomiske savanne, hvor 44-årige Jacob Risgaard, der blandt andet er kendt fra programmet ”Løvens hule”, har fået en ny investor.

48-årige Anders Holch Povlsen, der holder titlen som Danmarks rigeste mand, har købt 25 procent af Coolshop, som Jacob Risgaard sammen med brødrene Mark og Mike Nielsen har gjort til en kæmpeforretning.

- Jeg er så glad for at få ham (Anders Holch Povlsen) med på holdet. Vi har de samme værdier. Han er drevet af fucking vildskab. Jeg har aldrig mødt et menneske med mere bredbånd.

- Hvad den mand kan mentalt kapere – det er jo fra internationale sportsstjerner til politikere, der ringer, og alligevel holder han fokus på den, han taler med, siger Jacob Risgaard til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jacob_risgaard_coolshop.jpg
 Foto: Coolshop

Jacob Riisgaard er især kendt fra "Løvens Hule" (Foto: Coolshop)

Coolshop begyndte i 2002 i en garage, men har i dag vokset sig til en international virksomhed, der opererer i Norden og på Island samt i England, Tyskland og Holland. Selve andelen i Coolshop bliver købt af firmaet Brightfolk A/S, der er ledet af Lise Kaae.

”Vi er imponerede over den udvikling Coolshop har været igennem de seneste år, hvilket i særdeleshed skyldes et stærkt team og en hårdtarbejdende ejerkreds, der uden tvivl er blandt nogle af landets dygtigste iværksættere,” siger hun i en pressemeddelelse.

Anders Holch Povlsen var i december 2020 svimlende 53,2 milliarder kroner værd, anslår det amerikanske finansmedie Bloomberg. Han står blandt andet bag Bestseller-koncernen samt Heartland, der ejer førnævnte Brightfolk A/S.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/holch.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Anders Holch Povlsen står bag Bestseller-organisationen og er en af Danmarks rigeste personer (Foto: Ritzau Scanpix)

Det har ikke været muligt at få oplyst, præcis hvor mange penge Holch Povlsen har måtte slippe for sin andel af Coolshop.

Selve salget er heller ikke sket endnu, da konkurrencemyndighederne først skal godkende det.

Sponsoreret indhold