Kendte 27. december 2019

Daniel Svensson deler fantastisk nyhed: Søster er kræftfri

Den tidligere "Vild med dans"-deltager Daniel Svensson, der selv har kæmpet mod kræft, fik endnu en gang kræften tæt på livet, da hans søster fik konstateret lymfekræft tidligere på året
Foto: Dan Mariegaard

Den tidligere håndboldspiller Daniel Svensson fik sammen med resten af familien en tidlig julegave i år.

Hans lillesøster Ditte blev nemlig erklæret kræftfri. 

Den glade nyhed har både Daniel og lillesøsteren Ditte delt på de sociale medier. 

- I marts opdagede jeg en knude på min hals. I april fik jeg opereret den ud. I maj fik jeg min diagnose og startede min behandling, skriver Ditte Svensson på Instagram og fortsætter:

- I 6 måneder har jeg været i kemobehandling. For 6 uger siden fik jeg den 12. og sidste kemo. I fredags blev jeg scannet. IGÅR FIK JEG AT VIDE, AT DER IKKE ER MERE KRÆFT I MIN KROP.

Artiklen fortsætter efter billedet

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var også lymfekræft, som Daniel Svensson kæmpede med, da han selv var ramt af den forfærdelige sygdom. 

- Første gang jeg blev ramt af lymfekræft syntes jeg, at det var døduretfærdigt og rigtig hårdt. Jeg tog nogle dage, hvor jeg var virkelig ked af det. Men så har jeg været hurtig til at sige, at jeg ikke kunne ændre på forholdene. Efter første sygdomsperiode blev jeg raskmeldt efter to år og fik et tilbagefald efter to et halvt år, og det var rigtig hårdt, har han tidligere fortalt om sit eget kræftforløb. 

Artiklen fortsætter efter billedet

(Foto: Dan Mariegaard)

Daniel Svensson deltog i "Vild med dans" i 2017 sammen med Karina Frimodt. (Foto: Dan Mariegaard)

Daniel Svensson stoppede håndboldkarrieren tilbage i 2017, efter 17 år som professionel. Nu er han håndboldkommentator på TV 2.

Sponsoreret indhold