Kendte13. december 2021

Daniel Hoffe fik succes på nettet - og tabte: - Hvert like føltes som et kram

KENDISMASSAGE: Selvom man elsker sit digitale liv, kan det godt være svært at leve med de sociale medier, mener en af Danmarks virale stjerner
Af
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Artiklen er skrevet Andrea Bang Uggerly

På overfladen lignede han opskriften på en digital succes: Mange følgere, et stort viralt talent og evnen til hele tiden at slå igennem på nettet.

Men selvom 37-årige Daniel Hoffe på overfladen var "hele pakken", har han alligevel haft det svært med sin succes online.

Det fortæller han om i satireprogrammet "Kendismassage" på den nye app Ally.

- Hvert like føltes som et kram. Det var en bekræftelse, hvor jeg følte folk godt kunne lide mig, og jeg fik det dejligt hurtigt, forklarer han.

- Det var en farlig følelse.

Viral video

Daniel Hoffe blev for alvor kendt, da han lagde den virale video “Jyden i trafikken” på nettet.

Her ser man ham køre rundt i København med jysk accent. Videoen var tænkt til hans venner, men gav ham hurtigt flere end 100.000 følgere.

Og så tog det fart - for mere ville have mere.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/daniel_hoffe_afsnitbillede_3.jpg
 Ally

Daniel Hoffe deltager i "Kendismassage" i appen Ally sammen med vært og komiker Martin Johannes Larsen. Foto: Ally

Festede sig stiv

Problemet er bare, at en viral video ikke er nok til evig succes. Der skal nemlig kæmpes med både selvtilliden og talentet, hvilket til sidst fik Hoffe til at gå ned med angst og depression.

Han festede meget og drak sig stiv i tre-fire år.

- Jeg ville så langt væk fra mig selv som muligt.

Du kan se hele historien om Daniel Hoffe på Ally.

Sponsoreret indhold