Kendte 8. oktober 2021

Daniel Craig afslører: Det synes dronningen om min James Bond

Ligesom mange andre har også dronning Elizabeth også haft fornøjelsen af at se Daniel Craig i rollen som agent 007
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dronning Elizabeth er absolut ikke som alle os andre, men på nogle punkter er vi trods alt alle ens. 

Den 95-årige dronning Elizabeth har eksempelvis haft fornøjelsen af at se Daniel Craig i rollen som James Bond, og ligesom de fleste andre har den britiske dronning da også en holdning til Craigs portrættering af den hårdtslående agent. 

Det fortæller den 53-årige Daniel Craig i et interview med Andy Cohen i forbindelse med en SiriusXM-radioudsendelse

Artiklen fortsætter efter billedet...

Foto: MEGA

(Foto: MEGA) 

Tilbage i 2012 lavede Daniel Craig i samarbejde med dronningen et indslag, der blev vist på britisk tv i forbindelse med de olympiske lege, og det var her, Craig fik mulighed for at høre, hvad hun egentlig synes om hans Bond-arbejde.

- Ja ja, hun sagde: 'Ja, du er ham, der ikke smiler.' Hun naglede den, siger han. 

Han fortæller også, at der ikke herskede nogen tvivl om, at hun i den grad var bekendt med hans arbejde, så noget tyder på, at den engelske dronning har set mere end en enkelt Bond-film. 

Dronning Elizabeth er ikke den eneste fra det britiske kongehus, der har oplevet Daniel Craig som Bond. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Foto: MEGA

Daniel Craig (th.) hilser på prins William til premieren på "No Time To Die"-premieren i London. (Foto: MEGA) 

Senest var hertuginde Kate Middleton og prins William tilstede, da der var premiere på den nye Bond-film, "No Time To Die", i Royal Albert Hall i London i sidste uge. 

Der hilste det royale Cambridge-par på adskillige af filmens store stjerner - heriblandt Daniel Craig og Rami Malek, der spiller rollen som Lyutsifer Safin.

Ifølge den 40-årige Malek blev Kate og William blæst bagover af den vilde actionfilm.

- Jeg fik mulighed for at måle deres reaktion ud fra deres kropssprog. Jeg vil bestemt ikke lægge ord i munden på dem, men ja, de virkede temmelig overraskede over filmen. 

For få dage siden slog "No Time To Die" sig fast som den største og mest succesfulde Bond-film, hvis man måler på antallet af solgte billetter. Intet mindre end 270.000 danskere har nemlig købt billet til filmen, siden premieren torsdag i sidste uge. 

Sponsoreret indhold