Kendte19. januar 2023

Daniel Åxman investerer i Elon Musk

Milliardæren og kommende mand af Christiane Schaumburg-Müller, Daniel Åxman, vil pumpe penge i Elon Musks virksomhed
Der er god grund til store smil i den lille familie.
Der er god grund til store smil i den lille familie.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Nu skal der skydes danske penge langt ud i atmosfæren.

Den danske milliardær og kommende mand til Christiane Schaumburg-Müller, Daniel Åxman, skal nemlig med sin nye virksomhed DIG Global 1 K/S, som SE og HØR skrev om i går, investere penge i SpaceX.

Et rumfirma, der er ejet af Elon Musk, som blandt andet også ejer Tesla og The Boring Company.

Det fortæller Finans, der har set dokumenter fra Erhvervsstyrelsen.

Daniel Åxman, som hos de fleste er kendt for at danne par med "Vild med Dans"-dronningen Christiane Schaumburg-Müller, er ikke bare lidt rig.

Han er stinkende rig.

Tilbage i 2015 købte han hele Asiens dyreste lejlighed på 301 kvadratmeter til intet mindre end 425 millioner danske kroner.

Og da den kommende kone blev 40 år, blev hun overdrysset med både dyre tasker til over 30.000 stykket, rejse med privatfly og en kæmpe Mercedes.

Sponsoreret indhold