KendteI går

"Dallas"-stjernen Priscilla Pointer er død som 100-årig

Den berømte tv- og filmstjerne gik bort i mandags
Priscilla Pointer Circa 1980's Credit: Ralph Dominguez/MediaPunch /IPX
Priscilla Pointer er død.
 Foto: Ralph Dominguez/AP/Ritzau Scanpix

Tv- og filmstjernen Priscilla Pointer er død.

Skuespillerinden, der er bedst kendt fra filmen "Carrie" samt hitserien "Dallas", blev 100 år gammel.

Det skriver CNN.

Ifølge det amerikanske medie gik Priscilla Pointer bort mandag i Ridgefeld, Connecticut.

Det er hendes datter, den Oscar-nominerede skuespillerinde Amy Irving, der bekræfter dødsfaldet via et opslag på sociale medier.

Her skriver datteren, at Priscilla Pointer "sov fredfyldt ind".

- Hun vil blive savnet, skriver datteren, der tidligere har været gift med filminstruktøren Steven Spielberg.

Priscilla Pointer spillede rollen som Rebecca Barnes Wentworth i maratonserien "Dallas", der kørte i 14 sæsoner fra 1978 til 1991.

Hun medvirkede i sæson fire, fem og seks, indtil hendes karakter døde i et flyuheld.

Hun er desuden kendt for sin rolle i gyserfilmen "Carrie", hvor hun spillede moderen Sue Snell, mens hendes egen datter, Amy Irving, havde rollen som datteren i filmen.

Generelt arbejdede hun meget med sine børn gennem sin karriere.

Hun og Amy Irving spillede for eksempel også mor/datter-roller i filmene "Honeysuckle Rose” og “Acts of Love", men hun ligeledes medvirkede i tre film instrueret af sin søn, David Irving.

Priscilla Pointer efterlader sig tre børn i alt.

Sponsoreret indhold