Daft Punk går i opløsning efter 28 år

Foto: MEGA

Den ikoniske franske duo Daft Punk, der består af Guy-Manuel de Homem-Christo og Thomas Bangalter, er officielt færdige med at lave musik.

Det fremgår af en otte minutter lang video på YouTube, som gruppen har kaldt "Epilogue".

I videoen ser man den ene halvdel af duoen på dramatisk vis blive sprængt i luften efterfulgt af en tekst med årstallene 1993-2021. 

Dermed er det slut med en 28 år lang æra, hvor Daft Punk har hittet med blandt andet "Around The World", "One More Time", "Get Lucky" og mange flere.

Gruppens manager Kathryn Frazier bekræfter overfor mediet Pitchfork, at Daft Punk nu er fortid, men hun uddyber ikke hvorfor.

Udover de mange hits er gruppen især kendt for deres futuristiske robotdragter, som de optræder i.

Se hele "Epilogue"-videoen nedenfor:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close