Kendte18. maj 2024

Dabney Coleman er død: Blev 92 år

Hollylegenden Dabney Coleman er gået bort. Han var bedst kendt for sin rolle i den oscarnominerede film ”9 to 5”
Skuespilleren Dabney Coleman er død 92 år gammel
Skuespilleren Dabney Coleman er død 92 år gammel.
 Foto: Reed Saxon/AP/Ritzau Scanpix

En vaskeægte Hollywood-legende er ikke mere.

Det skriver TMZ.

Det drejer sig om skuespiller og filmproducer Dabney Coleman, der er død i en alder af 92 år.

Det er skuespillerens datter der over for sladdermediet bekræfter dødsfaldet.

– Min far, Dabney Wharton Coleman, trak vejret for sidste gang i sit hjem torsdag den 16. maj og forlod os roligt og fredeligt, siger hun.

Coleman var bedst kendt for sin rolle som skurk i komedien ”9 to 5” fra 1980, hvor Dolly Parton også spillede med og udødeliggjorde titlen med sin sang af samme navn.

I alt nåede Dabney Coleman at blive krediteret for knap 200 roller. Han spillede blandt andet med i ”You’ve Got Mail”, ”WarGames” og ”Buffalo Bill”.

Danske seere vil måske kende hans stemme, hvis man har set Disney-tegneserien ”Frikvarter” på originalsproget.

Her lægger Coleman stemme til den strenge skoleinspektør Prickly.

Senest har han spillet med i serien "Yellowstone".

Dabney Coleman nåede at være gift to gange og få fire børn.

Sponsoreret indhold