Kendte6 timer siden

Cutfather afslører: Har fået dobbelt hofteoperation

Musikproduceren Mich "Cutfather" Hansen har netop været igennem to store operationer for en medfødt sygdom
Cutfather har været igennem dobbelt hofteoperation, men det gode humør er intakt.
Cutfather har været igennem dobbelt hofteoperation, men det gode humør er intakt.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Det går lidt stille for mig for tiden.

Sådan lød det fra musikproducer Mich "Cutfather" Hansen, da han mødte op til premieren på den nye "Mission Impossible"-film i Imperial i København.

Der er da også en ganske god grund til, at han holder sig i ro.

- Jeg har fået nye hofter, så jeg går til genoptræning. Jeg har medfødt hofte dysplasi, så jeg måtte have begge ben hugget over med fem ugers mellemrum, fortalte han.

Hoftedysplasi er en tilstand, hvor hofteskålen ikke er korrekt udviklet, hvilket kan føre til slidgigt.

Genoptræningen tager tre måneder, og det er en måned siden, han fik den sidste operation.

- Det er lidt op ad bakke, men jeg satser på, at jeg er klar til sommerferien, forklarede han og slog fast, at det gode humør, som danskerne lærte at kende, dengang han var dommer i "X Factor", ikke fejler noget.

Premiere på "Mission: Impossible 8 - The Final Reckoning"

Sponsoreret indhold