Kendte10. februar 2024

Custommade er gået konkurs

Det danske modebrand er gået konkurs
Medina designede tilbage i 2017 en kollektion i samarbejde med Custommade, hvor overskuddet gik til Folkekirkens Nødhjælp.
Medina designede tilbage i 2017 en kollektion i samarbejde med Custommade, hvor overskuddet gik til Folkekirkens Nødhjælp.
 Foto: Mikael Rieck

I mere end 20 år har man kunne købe tøj og sko fra danske Custommade, men det kan potentielt være forbi nu.

Finans skriver, at modebrandet er gået konkurs. Det fremgår af Statstidende.

Det seneste regnskab fra 2022 viser ellers, at bruttofortjenesten lå på knap 11 mio. kr., og resultatet efter skat lød på 800.000 kr.

Trods overskuddet har Custommade oparbejdet en stor gæld, og det gør altså nu, at konkurskortet trækkes.

– Selskabet havde oparbejdet en større gæld – primært som følge af at enkelte, større debitorer ikke har betalt deres udeståender. Det har været udslagsgivende, fortæller Peter Wedel Ranch Krarup, der er indsat som kurator, til Finans.

Kuratoren fortæller desuden, at han arbejder på at sælge firmaets drift og aktiver videre.

Sponsoreret indhold