Crone og Tantholdt: Monsterpris for nyt hjem

Der skulle fiskes mange croner op af dametasken for at få nøglerne til TV 2-duoens nye hjem.

Der skulle fiskes mange croner op af dametasken for at få nøglerne til TV 2-duoens nye hjem.

(Foto: Mikael Rieck)

 

Natasja Crone og Rasmus Tantholdt har netop modtaget nøglerne til deres første fælles hjem.

TV 2-profilerne flytter ind i en mere end 250 kvadratmeter stor arkitekttegnet villa, der ligger få hundrede meter fra Natasja Crone tidligere hjem i Vedbæk.

I toppen af billedet anes skovsøen, som TV 2-parret har direkte adgang til.

I toppen af billedet skimtes skovsøen, som TV 2-parret får glæde af hver dag. (Foto: skraafoto.kortforsyningen.dk)

Huset ligger meget privat, tilbagetrukket fra vejen og fra husets store vestvendte veranda er der direkte adgang til en skovsø.

Her ses million-villaen fra en anden vinkel.

Her ses villaen fra en anden vinkel. (Foto: Skraafoto/kortforsyningen.dk)

Natasja Crone, som den 12. juni fylder 51 år, og 47-årige Rasmus Tantholdt har betalt 10.750.000 kr. for ejendommen, der er opført i Natasjas fødselsår: 1970.

Langt den største del af købesummen, 8,6 mio. kr., har de lånt sig til i kreditforeningen.

Rasmus Tantholdt skal nu vænne sig til at larmen fra råbende fulderikker bliver afløst af fuglekvidder. Han har hidtil boet i en lejlighed midt i København.

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close