Kendte15. juni 2023

Craig David jager den store kærlighed: Er gået i cølibat

Den engelske popstjerne håber, at afholdenhed vil hjælpe ham med at finde den store romance, han leder efter
Den engelske sanger Craig David leder efter kærligheden.
Den engelske sanger Craig David leder efter kærligheden.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: The Weeknd vild med Tivoli: - Han satte os på verdenskortet

Hvis du går og sukker efter en laber, britisk popstjerne, så kan det være, du har chancen hos den 42-årige Craig David.

"Walking Away"-sangeren længes nemlig efter at finde den helt store kærlighed og er således gået i cølibat.

Craig David fik ellers sit helt store, engelske gennembrud i slutningen af 90'erne med numre som "Fill Me In" og "7 Days", som også ledte til, at David sikrede sig status som tidens helt store sexsymbol.

Men lykken er tilsyneladende ikke alverdens one-night stands, for ifølge Craig David har hans mange seksuelle eskapader ledt til "mange forskellige traumer".

Craig David har solgt mere end 15 millioner albums på verdensplan og haft 20 singler på den engelske top 40-liste.
Craig David har solgt mere end 15 millioner albums på verdensplan og haft 20 singler på den engelske top 40-liste.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er også grunden til, at han besluttede sig for at gå i cølibat i et forsøg på at finde kærligheden i et seriøst forhold efter at have været single i årevis.

Det afslører popstjernen i "The Louis Theroux Podcast", hvor han også forklarer, at hans afholdenhed, der indtil videre har varet lidt over et år, vil gør det lettere for ham at spotte den store romance, når den dukker op.

- Nogle gange bliver du nødt til at holde igen, mand. Jeg er 42 år nu. Tingene er anderledes, siger han og fortsætter:

- Hvis vi ikke kan gå i dybden, hvis jeg ikke kan have en samtale og samtidig grine som sindssyg med dig og se skønheden inde i dig, så vil vi bare fortsætte med at spille det samme spil, som jeg har spillet fra dag ét. Det ønsker jeg ikke længere.

Craig David indrømmer også, at han i gennem årene har haft mange flings og flirts, men at han aldrig rigtigt har åbnet sit hjerte op for nogen.

Go get him, girls!

Sponsoreret indhold