Kendte23. maj 2022

Courtney Love tæt på overdosis i 90'erne: - Johnny Depp reddede mit liv

Johnny Depp, der sagsøger sin ekskone Amber Heard for injurier, modtager nu støtte fra den 57-årige sangerinde. Hun påstår, at han i 1995 ydede førstehjælp, da hun var tæt på at få en overdosis
Courtney Love blev angiveligt reddet af Johnny Depp i midten af 90'erne.   
Courtney Love blev angiveligt reddet af Johnny Depp i midten af 90'erne.
 Foto: KCS Presse / MEGA

Selvom hun ikke ønsker at tage direkte side i den bitre juridiske strid, der lige nu er i fuld gang mellem Johnny Depp og Amber Heard, så fortæller rockmusiker, sangerinde og tidligere hustru til Nirvana-forsangeren Kurt Cubain, 57-årige Courtney Love, nu at Johnny Depp reddede hendes liv i 1995.

Det skriver flere medier, herunder PageSix.

Dengang var hun nemlig tæt på at miste livet i en overdosis ude foran The Viper Room – kendisnatklubben i West Hollywood, der i flere år havde Johnny Depp som medejer.

– Jeg vil helst ikke dømme nogen offentligt, men jeg vil bare fortælle jer, at Johnny gav mig hjertemassage i 1995, da jeg fik en overdosis ude foran The Viper Room, fortæller hun i en video, der over weekenden blev postet på de sociale medier.

Udtalelsen kom hun med over sin vens profiler, men mandag lader det til, at videoen er slettet igen.

På daværende tidspunkt var Courtney Love i stor sorg over tabet af sin mand, den verdensberømte Nirvana-forsanger Kurt Cobain, der tog sit liv i 1994 i en alder af 27 år.

Sammen havde de en datter, Frances Bean, der i dag er 29 år gammel. Og ”Pirates of the Caribbean”-stjernen var allerede dengang en stor større Cobains efterladte.

Johnny Depp på vej ind i retssalen i Fairfax, hvor retsagen mod ekskonen kører i disse uger  
Johnny Depp på vej ind i retssalen i Fairfax, hvor retsagen mod ekskonen kører i disse uger
 Foto: Cliff Owen - CNP / MEGA

Skrev et brev til datteren

Flere gange kontaktede Johnny Depp Loves datter for at sikre sig, at hun havde det godt. På hendes 13-års fødselsdag skrev skuespillerinde et brev til hende.

– Dengang jeg var på crack og Frances skulle gennemgår alt det der med myndigheder og værger, skrev Johnny fire siders langt brev til hende, og det viste hun mig aldrig, fortæller hun, før hun understreger, at hun slet ikke kendte Depp særligt godt dengang.

Courtney Love tilføjer:

– Jeg har aldrig selv set nogle af de der ”Pirates”-film, men hun (Francis red.) elskede dem. Du ved, dengang hun var 13, sagde hun: ”Mor, ham der reddede mit liv.” Og det gentog hun ofte.

Courtney Love fortsætter med at understrege, at selvom hendes udtalelser i den nu slettede video kan lyde som et forsvar af Johnny Depp, så har hun stor sympati med Amber Heard i den igangværende injuriesag.

Courtney Love i 1995. Dengang kæmpede hun med et stofmisbrug, mens hun var i syb sorg over Kurt Cobains død 
Courtney Love i 1995. Dengang kæmpede hun med et stofmisbrug, mens hun var i syb sorg over Kurt Cobains død
 Foto: MEGA, ©ABC/Courtesy Everett Collection

– Jeg har selv prøvet at være den mest hadede kvinde i USA. Jeg var den mest hadede kvinde i verden, og det var før TikTok, og det er virkelig… Jeg har meget sympati for hende. Fuck mand, wow. Tænk at være Amber nu.

– Men når du udnytter en bevægelse for din egen personlige vinding, og du misbruger den position, så håber jeg bare, at retfærdigheden sker fyldest, hvad end den er, fortsætter hun.

58-årige Johnny Depp sagsøger sin ekskone Amber Heard for injurier, efter hun i 2018 skrev en klumme i Washington Post om at være offer og overlever efter vold i hjemmet.

Hun nævnte aldrig sin eksmands navn, men Depp mistede flere samarbejder og roller efterfølgende – herunder sin ikoniske rolle som Kaptajn Jack Sparrow i ”Pirates of the Caribbean”-filmene.

Sponsoreret indhold