Kendte21. februar 2022

Courteney Cox indrømmer: - Jeg så mærkelig ud

Skuespillerinden fortæller, at hun gik for langt i jagten på evig skønhed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega366002_001_0.jpg

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange Hollywoodstjerner får lidt ekstra hjælp til at holde udseendet ved lige, når alderen begynder at vise sig.

Nogle gange tager det dog overhånd, hvilket gør resultatet mindre heldigt.

En af dem, som har benyttet sig lidt for meget af kosmetiske indgreb gennem tiden, er 'Venner'-stjernen Courteney Cox.

Det indrømmer hun selv i et interview med The Times, hvor hun direkte erkender, at hun i en periode ødelagde sit udseende i jagten på ungdommelighed.

- Jeg indså ikke, at jeg faktisk så mærkelig ud på grund af alle de injektioner og andre ting, jeg gjorde ved mit ansigt, siger hun og fortsætter:

- Det er ting, som jeg aldrig ville gøre den dag i dag.

Ifølge 57-årige Courteney Cox var det snakken omkring hendes udseende, der fik hende til at indse, at hun var gået for langt.

- Folk snakkede om, hvad jeg havde fået lavet, så jeg begyndte at tænke: "Jeg bliver nødt til at stoppe nu."

Skuespillerinden påpeger i interviewet, at selvom hun angiveligt er færdig med kosmetiske indgreb, så føler hun sig stadig presset over at blive ældre.

Det gør hun især, fortæller hun, fordi hun føler, der er et forventningspres omkring hendes udseende.

- Jeg ved dog ikke altid, om presset udefra er mere voldsomt end det pres, jeg udsætter mig selv for, indrømmer hun.

I interviewet afslører hun også, at hun i sin kamp for at se så godt ud som muligt er blevet afhængig af diverse skønhedsprodukter.

Faktisk er hun så afhængig, at hun kalder sig selv for en 'produktskøge':

- Jeg er en produktskøge. Jeg vil prøve alle de produkter, jeg kan.

Sponsoreret indhold