Kendte9. maj 2020

Courteney Cox glemmer ikonisk rolle: Jeg kan kun huske smerte

Det er nok de færreste, der ikke har set eller genset alle afsnit af hitserien ”Friends”, mange trofaste fans kan også replikkerne. Noget anderledes ser det dog ud for en af hovedrolleindehaverne Courteney Cox
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/courteney_cox.jpg
 Foto: MEGA

Måske det er coronatiden, der har fået skuespilleren Courteney Cox til at fundere over, hvad der egentlig skete i ”Friends”.

Eller også skammer hun sig bare over, at hun gang på gang har måtte skuffe sine mange fans der ønskede, hun lavede en ”Venner”-quiz med beskeden om, at hun kun husker få detaljer om karakterernes liv.

I hvert fald indrømmer hun nu i et live interview med Ellen DeGeneres, at hun lige nu bruger sin lockdown-tid på at gense alle 10 sæsoner af hitserien, der kørte fra 1994 til 2004, hvor hun spiller rollen som Monica Geller.

- Jeg ved det. Det er ret sørgeligt, men jeg kan simpelthen ikke huske det hele, indrømmer skuespilleren overfor talkshow-værten.

- Og folk bliver ved med at spørge mig ”vil du ikke lave en quiz?”, eller ”lad os lege den her leg, hvor vi ser, hvem der ved mest om karaktererne”. Men jeg kan ikke huske det. Jeg kan huske menneskerne, og jeg kan huske specifikke ting, der sker. Men min hukommelse er bare ikke god, når det kommer til gode tider, afslører hun.

- Jeg kan kun huske smerte.

Genser alle sæsonerne

Og derfor er stjernen startet på at gense sæsonerne af serien, som man vist roligt kan sige gav hende og medskuespillerne Jennifer Aniston, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc, Matthew Perry og David Schwimmer en kolossal succes.

Indtil videre er hun dog kun nået igennem første sæson, hvor særligt afsnittet om Thanksgiving falder i hendes smag.

- I den første sæson er afsnittet om Thanksgivning det afsnit, hvor der er flashback til tidligere, hvor jeg er overvægtige Monica.

- Og jeg elskede at spille den overvægtige Monica, for jeg følte mig så fri. Jeg kunne danse, ligesom dig, jeg kunne bare rejse mig op og danse og slet ikke have noget problem med det, lyder det fra Cox i talkshowet.

Se hele interviewet med skuespilleren i videoen herunder:

Sponsoreret indhold