Kendte1. november 2023

Courteney Cox fotograferet for første gang siden Matthew Perrys tragiske dødsfald

Den 59-årige skuespillerinde er blevet set første gang efter hendes seriehusbonds alt for tidlige og meget pludselige død
Courteney Cox attends the world premiere of "Scream VI" at AMC Lincoln Square on Monday, March 6, 2023, in New York. (Photo by Evan Agostini/Invision/AP)
Tilbage i marts var det en smilende Cox, der trådte frem på den røde premiereløber. Nu er hun blevet fotograferet for første gang efter kollegaens pludselige død
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Læs også: Dronning Margrethe reagerer på Matthew Perrys død

Det tog et lille øjeblik for resten af ”Venner”-castet at reagere på Matthew Perrys tragiske og pludselige død i weekenden, hvilket de fem andre skuespillere også selv italesatte.

– Vi er alle så fuldstændig knuste over tabet af Matthew. Vi var mere end bare kollegaer. Vi er en familie, lød det i den officielle udtalelse fra Jennifer Aniston, David Schwimmer, Matt Leblanc, Lisa Kudrow og Courteney Cox.

Den første af de sørgende kollegaer, der dukkede op i offentligheden ovenpå Perrys bortgang i en alder af bare 54 år, er manden bag Ross-karakteren, David Schwimmer.

Nu er også den 59-årige ”Venner”-stjerne Courteney Cox blevet fotograferet for første gang efter de triste nyheder om Matthew Perry.

Det er Daily Mail, der skriver, at hun forlod den celebre japanske restaurant Nobu i Malibu, Californien tirsdag aften – altså bare tre dage ovenpå dødsfaldet.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-01/20231101-165420-5-2448x1632ma.jpg
Tirsdag aften var Cox ude med et større selskab, samt kæresten. Det er første gang efter Matthew Perrys død, hun bliver spottet i offentligheden
 Foto: Ritzau Scanpix, The Hollywood JR / BACKGRID USA

Selv om alle stjernerne fra den enormt populære 90’er-serie, ”Venner”, var tætte – navnlig efter hele ti sæsoner i hinandens selskab – så er det nærliggende at antage, at Courteney og Matthew havde et særligt bånd.

Deres karakterers historier udgjorde nemlig en af de romantiske subplots, som man gennem alle sæsonerne af ”Venner” havde fornøjelsen af at følge.

Følelsesladet

Figurerne Chandler (spillet af Matthew Perry) og Monica (naturligvis spillet af Courteney Cox) endte endda med at blive smedet sammen i sæson 7, ligesom de desuden endte med at blive adoptivforældre til et tvillingpar.

Courtneney Cox var tirsdag aften ude for at nyde en middag med sin kæreste gennem flere år, musikeren Johnny McDaid. På flere af billederne fra bilen efter restaurantbesøget, virker Cox følelsesmæssigt påvirket, da hun tilsyneladende tørrer tårer væk fra øjenkrogen.

Sammen med sine ”Venner”-kollegaer underskrev Courteney den samlede udmelding efter Matthew Perrys død, som mediet People modtog.

Her fremgik det, at stjernerne fra dem amerikanske serie på nuværende tidspunkt var ordknappe ovenpå tragedien.

– Der er meget at sige, men lige nu må vi bruge et øjeblik på at sørge og bearbejde dette ubegribelige tab. Med tiden vil vi kunne sætte flere ord på, skrev ”Venner”-flokken blandt andet.

Matthew Perry blev fundet livløs i sit boblebad i sit hjem i Los Angeles-kvarteret Pacific Palisades lørdag. Hurtigt lød meldingen, at han var druknet.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-01/20231029-105139-l-2048x1923ma.jpg
Hele "Venner"-holdet, som dominerede tv-skærmene gennem et helt årti
 Foto: Ritzau Scanpix, REUTERS/Chip East/File Photo

Indledende prøver har vist, at der ikke blevet fundet fentanyl eller metamfetamin i Matthew Perrys blod.

Men yderligere svar kan familien, venner og fans komme til at vente et godt stykke tid på at få endnu, lyder udmeldingen tirsdag desuden.

Ifølge TMZ kan der nemlig gå op til fire til seks måneder, før alle resultater af de såkaldte toksikologiske prøver er kommet.

Først herefter kan retsmedicineren komme med sin konklusion.

Sponsoreret indhold