
Stjernekokken Floyd Cardoz er død efter at være blevet smittet med coronavirus.
Det skriver TMZ.
Floyd Cardoz døde onsdag på et hospital i New Jersey, bekræfter hans familie.
Han blev formentlig smittet på en forretningsrejse til Indien, og var de sidste dage af sit liv indlagt på et lokalt hospital i New Jersey.
Det var ikke selve corona-virussen, der slog Floyd Cardoz ihjel.
Da han var indlagt på hospitalet fik han en infektion, og det var det, der endte med at tage livet af ham.
Cardoz deltog i 2011 i kokkekonkurrencen "Top Chef Masters".
Han har også været med i tv-programmer som "Iron Chef America", "After Hourse with Daniel Boulud", "Reservations Required", "Worst cooks in America" og "Big Morning Buzz Live".
Han var også en fast gæst i talkshowet "Rachel Ray".
Indiskfødte Floyd ejede ved sin død en lang række restauranter i både USA og Indien.
Flere af Floyd Cardoz venner sørger over tabet af kokken på de sociale medier.
En af dem er "Top Chef"-værten Padma Lakshmi.
- Jeg er ulykkelig over at vågne til nyheden om, at min elskede ven, Floyd Cardoz, er død, skriver hun blandt andet på Instagram.