Kendte16. december 2020

Corona rammer ”Vild med dans”-finalen: Tre melder afbud

På lørdag, når vinderne af årets ”Vild med dans” kåres, bliver det uden det traditionsrige gensyn med i hvert fald tre af deltagerne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Coronaen har godt fat i Danmark. Og den strammer desuden også grebet om finalen i ”Vild med dans”, som løber af stablen på lørdag på TV2.

Udover tomme tilskuerrækker, så vil tre af de årets udstemte dansere heller ikke dukke op til et festligt gensyn.

Det skriver TV2 i en pressemeddelelse til SE og HØR.

Det drejer sig om musiker Wafande, hans dansepartner Mie Moltke og stylist og influencer Emili Sindlev, der røg ud i sidste uge – de har alle været nødsaget til at gå i selvisolation.

Gemt i hukommelsen

- Traditionen tro har vi glædet os til gensynet med alle årets 12 modige dansepar til Vild med dans-finalen på lørdag, men vi får desværre ikke besøg af Wafande, Mie og Emili, da de har været nødsaget til at gå i selvisolation, fortæller Thomas Richardt Strøbech, underholdningsredaktør hos TV 2, før han fortsætter:

- De har været i nær kontakt med en corona-smittet og pga. inkubationstiden kan vi ikke få et sikkert test-resultat før finalen. Så vi må gemme deres flotte danse i hukommelsen i stedet.

Parrene, der altså – også grundet coronarestriktioner – danser helt uden publikum til den store finale, skal igennem tre danse.

Et gensyn med tidligere trin fra sæsonen, dernæst en ny udfordring - før de til slut skal imponere dommere og seere med en freestyle.

https://imgix.seoghoer.dk/20201212-232055-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Igen igen er danseprogrammet påvirket af corona (Foto: Ritzau Scanpix)

De tre tilbageværende par, der kæmper om titlen, er: Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen, Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst, samt Albert Rosin Harson og Jenna Bagge.

- Vi får fortsat besøg af resten af sæsonens fantastiske dansepar, der sammen med vores tre finalister vil binde en smuk og festlig sløjfe på årets spændende sæson, lyder det fra TV2’s underholdningsredaktør.

Sponsoreret indhold