Kendte5. september 2021

Cornelius erstatter Anders Christiansen til Israel-kamp

Angriberen Andreas Cornelius bliver en del af landsholdstruppen, der møder Israel tirsdag i Parken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210629-104621-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Andreas Cornelius erstatter Anders Christiansen i landsholdstruppen inden opgøret mod Israel tirsdag i VM-kvalifikationen.

Det oplyser DBU på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet

Angriberen havde ellers meldt afbud til landskampene med en skade, men han er nu blevet klar igen.

Det betyder farvel til midtbanespilleren Anders Christiansen fra Malmø, der startede inde i 1-0-sejren over Færøerne lørdag.

28-årige Cornelius har spillet 32 landskampe, var med til EM i sommer og er skiftet til Trabzonspor i Tyrkiet før denne sæson.

Han blev skadet i skulderen i en kamp for Trabzonspor mod Roma i Conference League-kvalifikationen kort før landsholdspausen.

Kampen mod Israel på hjemmebane i Parken er et topgør i Danmarks kvalifikationspulje til VM i Qatar i 2022.

Danmark har maksimum point efter fem sejre, mens Israel er nummer to med tre sejre, en uafgjort og et nederlag.

Israel kommer til gengæld med masser af selvtillid efter tre sejre i træk, hvilket senest gik ud over Østrig, som israelerne slog 5-2.

Det første opgør mellem Danmark og Israel i marts endte med en 2-0-sejr til Danmark på udebane.

Sponsoreret indhold