Kendte16. juni 2021

Copenhell får Metallica på plakaten

Den danske festival Copenhell har formået at få topnavnet Metallica til spille, når festivalen løber af stablen næste sommer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega17589_035.jpg
 Foto: MEGA

Det er næsten svært at tro, at det kan blive meget større, når du næste sommer endnu en gang får mulighed for at deltage i den danske festival Copenhell.

Arrangørerne bag har nemlig formået at skaffe sig et ganske stort hovednavn på plakaten.

Verdens største metalnavn Metallica rammer nemlig scenen, når Copenhell løber af stablen den 15. juni 2022.

Det oplyser festivaldirektør Jeppe Nissen i en pressemeddelelse.

- Det er en fuldstændig gigantisk ære for os at kunne præsentere så stort et band for Copenhells publikum. Folk har i flere år hungret efter at komme på festival, og de har bibeholdt deres billetter i troen på, at vi nok skulle vende hårdt tilbage. Og så gør vi det med det største band i rock- og metalmusikkens historie og med en af de stærkeste festivalplakater på dansk jord nogensinde!, står der blandt andet.

Metallica skal spille på festivalens åbningsdag, og festivalen vil løbe af stablen over fire dage.

Udover Metallica har festivalen desuden sikret navne som Iron Maiden, Kiss og Judas Priest, så hvis du er vild med headbanging, så er næste sommer vist reddet nu.

Sidste gang det legendariske band var på dansk jord var tilbage i 2019, da de spillede i Parken. Og det desuden første gang bandet spiller på en festival i Danmark siden 2013, hvor Lars Ulrich og co. indtog Roskilde.

Sponsoreret indhold