Kendte13 timer siden

Connie Nielsen dropper Hollywood-glimmeret: - Jeg orker ikke berømmelsen

Den danske skuespiller markerer rund fødselsdag, hvor hun kunne dyrke sin filmstjernestatus i Hollywood, men hellere bare vil være danske Connie
Kvinden fra Elling er blevet til en smuk svane. Connie Nielsen er en verdensstjerne.
Kvinden fra Elling er blevet til en smuk svane. Connie Nielsen er en verdensstjerne.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Connie Nielsen i spåner over Pedro Pascal

Hun voksede op i en mormon-familie i Elling i Nordjylland, men om nogen har Connie Nielsen spredt vingerne og er blevet til en smuk svane, efter at hun forlod fødebyen og forfulgte sine drømme.

I denne uge fyldte en af Danmarks største skuespillere på den internationale scene 60 år. Men 6-tallet forrest i alderen er ikke noget, hun frygter.

– Alderen har givet mig en følelse af magt, sagde Connie for nylig i et interview i anledning af den kommende runde fødselsdag.

I 2012 gik  Lars Ulrich  og Connie Nielsen fra hinanden, hvilket betød stor sorg, fordi hun mistede også hans sønner, som han havde fra et tidligere forhold.
I 2012 gik Lars Ulrich og Connie Nielsen fra hinanden, hvilket betød stor sorg, fordi hun mistede også hans sønner, som han havde fra et tidligere forhold.
 Foto: Birger Storm

Hun har ved flere lejligheder reflekteret over, hvordan kvindelighed og styrke udvikler sig med alderen:

– Jeg har ikke længere behov for at bevise noget. Jeg ved, hvem jeg er nu. Vi kvinder bliver ofte vurderet på vores udseende, men det er i vores erfaring, vores smerte og vores integritet, den virkelige skønhed findes, har hun tidligere fortalt om det at blive ældre i en branche, hvor skønhed er omdrejningspunktet.

Det tager mod at eje sin alder. Men det er i de år, man føler sig allermest hel, slår hun fast.

En af danskerens glasroller er som Lucilla i ”Gladiator”-filmene.
En af danskerens glasroller er som Lucilla i ”Gladiator”-filmene.
 Foto: Paramount Pictures

Connie Nielsen voksede op i Frederikshavn fanget i en stærk religiøs kontekst og en landsbykultur, som hun tidligt følte sig fremmed i. Med barndommens modstandskraft, der lærte hende at stå fast og ikke lade sig kue, tog hun som 18-årig springet til Paris for at studere drama.

– Jeg var en ensom outsider i landsbyen, inden jeg brød fri og gik den eneste vej, jeg kunne – ud af stedet, har hun sagt om den religiøse opvækst.

Dronningen af Hollywood og dronningen af Danmark mødtes ved den årlige uddeling af Rungstedlundprisen. Der var hygge med  Margrethe  i 2023.
Dronningen af Hollywood og dronningen af Danmark mødtes ved den årlige uddeling af Rungstedlundprisen. Der var hygge med Margrethe i 2023.
 Foto: Hanne Juul

Siden boede hun i Milano, Rom, New York og Los Angeles, men det var opvæksten i Danmark, der gav hende styrken til at slå igennem i filmbyen.

– At være opvokset i en nordisk machokultur gjorde mig robust og uforfærdet, har hun tidligere fortalt.

De mange år i udlandet har givet hende en sproglig begavelse som få, og hun taler flydende, engelsk, fransk, tysk, italiensk, svensk og norsk – og lidt spansk.

Sønnen Bryce, som hun fik med Lars Ulrich, er blevet 18 år, så Connie nu kan pleje sin karriere uden at skulle tage hensyn til små børn.
Sønnen Bryce, som hun fik med Lars Ulrich, er blevet 18 år, så Connie nu kan pleje sin karriere uden at skulle tage hensyn til små børn.
 Privatfoto

Orker ikke berømmelsen

Årene i Italien førte til mødet med Fabio Sartor, som hun fik sønnen Sebastian med, og senere blev hun endnu mere kendt, da hun slog pjalterne sammen med Metallicas danske trommeslager, Lars Ulrich, som hun fik sønnen Bryce Thadeus Ulrich-Nielsen med.

Men mens mange af hendes kollegaer elsker at være badet i fotografernes blitzlys, så har Connie Nielsen aldrig været en del af det typiske Hollywood-maskineri.

– Jeg afviser berømmelsesaspektet… jeg vil gøre så godt jeg kan og nå efter sandheden i mit kunstneriske arbejde, har hun erklæret.

Mary   fik også hilst på Connie ved en middag på Amalienborg i forbindelse med Copenhagen Fashion Summit 2014.
Mary fik også hilst på Connie ved en middag på Amalienborg i forbindelse med Copenhagen Fashion Summit 2014.
 Foto: Hanne Juul

Danmark dejligst

Selv om hun har boet i udlandet i 42 af sine 60 år, så drager den danske hovedstad hendes fortsat.

– Hvis København var en person, ville det være en generøs, smuk, ældre, men med stil. En, der både har fantasi og respekt for det gamle – der passer godt på ting og mennesker, mener hun.

Hun har aldrig udtalt sig om bruddet fra Lars Ulrich, men kun antydet, at hun mistede nogle vigtige elementer i sit liv ved ikke at være sammen med ham lægere.

– Den absolut mest smertefulde oplevelse i mit liv har været at miste mine to stedsønner, Myles og Layne, da Lars og jeg gik fra hinanden. Jeg elsker dem på en meget, meget dyb måde, har hun fortalt og dermed indikeret, at kontakten stoppede brat ved bruddet.

Siden deres brud i 2012 har der ud over nogle få billeder af hende og en mand, der gik hånd i hånd i Italien, ikke været indikationer på, at der er ny romantik i hendes liv.

For Connie er privat som få, så eventuelle forhold ville hun holde tæt ind til kroppen.

En krop, der snart har været på jorden i 60 år. Et faktum, der ikke får hende til at ryste på hånden.

– Det at blive ældre har gjort det muligt for mig at indtage min styrke, understreger hun.

Sponsoreret indhold