Kendte14. oktober 2020
Conchata Ferrell død i en alder af 77 år
Skuespilleren Conchata Ferrell, der især er kendt fra "Two and a half men", døde tirsdag 13. oktober

Foto: Mpnc/Backgrid/Ritzau Scanpix
Hun blev verdenskendt som den rapkæftede husholderske Berta i "Two and a half men".
Tirsdag 13. oktober gik Conchata Ferrell, kvinden bag karakteren, bort i en alder af 77 år.
Det skriver flere medier, heriblandt TMZ.
problemer med hjertet
Ferrell døde af et hjertestop. Hendes familie oplyser, at hun gik bort, imens hun var omringet af familie og venner på Sherman Oaks Hospital.
Skuespilleren havde kæmpet med helbredet i lang tid.
Allerede i december 2019 blev hun indlagt på et hospital. I juli 2020 blev hun indlagt på en afdeling, hvor man regner med lang tids behandling - det skete, efter hun havde tilbragt fire måneder på intensiv.
Opdateres ...