Kendte30. marts 2021

Comedy Zoo raser over TV 2: - Vi gider ikke det fucking pis på vores sted

Comedy-klubben i indre København tager skarp afstand fra TV 2-dokumentaren ”Alex undskylder”, da deres lokaler og logo går igen gennem hele udsendelsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ms.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Den danske komiker Alex Thelander stod i slutningen af sidste uge frem på TV 2 PLAY, hvor han fortalte om et omfattende pornomisbrug.

Tilsyneladende tynget af skyld afslørede han, at han i løbet af de seneste år havde sendt mellem 30 og 40 dickpics til kvinder, som absolut aldrig havde bedt om dem.

I løbet af dokumentaren ses komikeren, som i 2011 stod på scenen som et af de tre nye håb for branchen på Zulu Comedy Galla, i en række dækbilleder figurere i sit vante element:

På scenen foran den karakteristiske murstensvæg og logoet henover den.

Udover kritiske røster på de sociale medier, der beskylder TV 2 for at fordreje historien og uretmæssigt gøre Thelander til offer, melder folkene bag Comedy Zoo sig nu i koret.

Det skriver Ekstra Bladet, som er kommet i besiddelse af en mail sendt fra Comedy Zoo til de komikere, der jævnligt træder op på scenen i Knabrostræde i København.

Klubben, der er ejet af komikerne Dan Andersen, Anders Fjelsted, Thomas Hartmann, Torben Chris, Michael Schøt, Martin Bo Andersen, skriver blandt andet:

- Det er på imponerende vis lykkedes dem at lave et overgreb på et helt sted, mens de lavede programmet om en, der skulle undskylde for sine overgreb. Flot. Godt. Og lad os slå fast med syvtommer søm: Vi gider ikke det fucking pis på vores sted. No fly. Vi vil ikke være med til det.

Artiklen fortsætter:

https://imgix.seoghoer.dk/20130307-061346-pf-1920x2880we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Billederne af Thelander på scenen i TV 2 PLAY-dokumentaren faldt ikke i god jord hos ejerne. Her er han optrædende ved en anden lejlighed. (Foto: Ritzau Scanpix)

Ifølge underskriverne af brevet var klubben aldrig blevet informeret om brugen af lokalerne, scenen og klubben i forbindelse med dokumentaren.

Ifølge Comedy Zoo lød TV 2’s forespørgsel på, at de blot ville lave nogle billeder, hvor Alex Thelander stod på scenen.

Aldrig været skjult

Marie-Louise von Holstein, der er chefredaktør for TV 2 ECHO og PLAY Nyhederne, kan dog ikke genkende kritikken fra Comedy Zoo.

Hun fortæller til Ekstra Bladet, at det aldrig har været skjult, hvad dokumentaren handlede om.

Komiker Michael Schøt, som er en af ejerne af Comedy Zoo, oplyser til avisen, at de i øjeblikket et i kontakt med TV 2.

En anden i branchen, som også har set sig godt gal på dokumentaren og dens indhold, er forfatter og komiker Sanne Søndergaard, som fredag skrev om programmet på sin facebookprofil:

- Jeg bliver sgu vred over, at krænkere i den grad får lov at turnere medier rundt og fremstille sig selv som ofre.

Sponsoreret indhold