Kendte14 timer siden

Comeback kids: Glemte stjerner bliver støvet af

De sædvanlige filmstjerner får lov at sidde på bænken, mens en række oversete skuespillere igen får lov at brillere
Det er ikke længere den sadvanlige flok, der dominerer film og tv.
Det er ikke længere den sadvanlige flok, der dominerer film og tv.
 Foto: Aller Media

LÆS OGSÅ: Tobias Hamanns svære dilemma: Hvordan tilgiver jeg det utilgivelige?

Mads Mikkelsen, Anders W. Berthelsen og Trine Dyrholm hører til blandt de mest bruge danske skuespillere.

I foråret fik en række mindre eksponerede skuespillere dog lov at brillere i primetime i DR's søndagsdramaserie ”Generationer”.

Når Silas Holsts debutfilm som instruktør og manuskriptforfatter ”Jeg tror jeg elsker dig” til efteråret rammer biograferne, bliver det endnu et gensyn med en række "glemte" stjerner.

At medvirke i en oscarnomineret film fik ikke Vicki Berlins telefon til at gløde med jobtilbud.
At medvirke i en oscarnomineret film fik ikke Vicki Berlins telefon til at gløde med jobtilbud.
 Foto: Hanne Juul

– Jeg kan slet ikke forstå, at hun ikke vælter sig i hovedroller, siger Silas Holst om valget af Vicki Berlin, 47, som medvirker i hans film. I hans optik er hun landets mest oversete skuespiller.

Vicki har mest brilleret inden for revygenren, men i 2022 beviste hun, at hun også havde evner udi drama i den Oscarnominerede film ”Triangle of Sadness”. Det har dog ikke fået jobtilbuddene til at vælte ind.

– Det er egentlig ret vildt. Man tænker, at man har bevist, at man kan spille med i en oscarnomineret film. Men jeg ved ikke, om det er, fordi det ikke er gået op for folk, eller om det er, fordi de fejlagtigt tror, jeg har travlt. Det gør da lidt ondt i hjertet, at der ikke er dukket mere op herhjemme og på mit eget modersmål, sagde hun til Ritzau i 2023.

Mathilde Norholt lægger ikke skjul på, at det har været knebent med roller de seneste år.
Mathilde Norholt lægger ikke skjul på, at det har været knebent med roller de seneste år.
 Foto: Martin Høien

At være skuespiller kan være en utaknemlig tjans. Det ved 42-årige Mathilde Norholt om nogen.

Da SE og HØR i foråret talte med skuespilleren i forbindelse med hendes medvirken i ”Shaolin” lagde hun ikke skjul på, at det slider på hende, når rollerne udebliver.

– Som så mange andre både foran og bagved (kameraet, red.) har jeg kunnet mærke den her krise, vi har haft i en del år efterhånden i branchen. Jeg er jo blevet så voksen, at jeg jo godt ved, at det ikke handler om mig og min dygtighed – men det er den mentale fornemmelse af at træde vande længe. Så bliver man træt.

Det var jo en hård branche til at starte med, og de sidste fire år har det været sådan: ”Lad os lige skrue det hårde lidt mere op”, forklarede hun.

Inden længe kan hun igen ses på det store lærred.

Laura Drasbæk ernærer sig som keramiker sideløbende med jobbet som skuespiller.
Laura Drasbæk ernærer sig som keramiker sideløbende med jobbet som skuespiller.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Hun blev spået en fremtid som dansk film store diva efter at have medvirket i ”Lad isbjørnene danse”, ”Pusher” og ”Familien Gregersen”, men omkring 2010 stilnede jobtilbuddene af, har Laura Drasbæk, 50, tidligere fortalt til TV 2.

– Jeg ved ikke hvorfor – måske er jeg bare ikke dygtig nok. Det kan også være, at der er færre roller til en kvinde på min alder, men det er også for nemt at sige. Måske har jeg brændt en masse broer? For det handler jo også om at være i tankerne hos nogen. Det er en tarvelig branche.

I 2010 dansede hun og Silas Holst sig til en andenplads i ”Vild med dans”, og nu har danseveteranen lavet sin første spillefilm med danseveninden i hovedrollen. Derudover genopliver Drasbæk hvert år Marianne Sommerdahl, når TV 2-hittet ”Sommerdahl” løber over skærmen.

Julie Zangenberg debuterede i 2002 i "Klatretøsen".
Julie Zangenberg debuterede i 2002 i "Klatretøsen".
 Foto: Mikael Rieck

Det er 10 år siden, Julie Zangenberg, 36, trak sig fra skuespillet, men i foråret lukkede hun sin hyggetøjsbiks ned for at vende tilbage til rødderne.

Allerede i 2023 var hun tilbage foran kameraet, da Silas Holsts film ”Jeg tror jeg elsker dig” blev optaget.

– Det føles sååååå godt, skriver Julie om sin medvirken i filmen i en story på Instagram.

Det er ikke det eneste, vi kan forvente at se hende i. Hun har nemlig tilbragt sommeren på optagelser i et fortsat hemmeligt projekt.

I DR-serien ”Generationer” spillede Gordon Kennedy sin første seriøse rolle som skuespiller.
I DR-serien ”Generationer” spillede Gordon Kennedy sin første seriøse rolle som skuespiller.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Gordon Kennedy, 57, blev uddannet skuespiller i 1992, men rollen i ”Generationer” blev hans første rolle i en stor dansk tv-serie.

– Jeg blev spurgt, om jeg ville komme til casting, og jeg tænkte med det samme ”fedt, men den får jeg aldrig”.

Men hvor var det fedt, at der for en gangs skyld var nogen, der kunne se mig i noget alvorligt.

Det var superfedt, og jeg har været ovenud lykkelig for, at jeg har fået chancen, har han udtalt til Billed-Bladet.

Jan Linnebjerg har nydt at vende tilbage til skuespillet.
Jan Linnebjerg har nydt at vende tilbage til skuespillet.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Hans folkelige gennembrud som den drillesyge nisse Pyrus i 90’erne blev samtidig 65-årige Jan Linnebjergs forbandelse.

For kunne publikum tage Jan seriøst i andre roller?

I mange år var telefonen helt stille, og da caster Rie Hedegaard ringede og inviterede ham til casting på ”Generationer”, troede Linnebjerg ikke sine egne ører.

– Jeg måtte ringe tilbage og spørge, om det var rigtigt, at de ville have mig. Jeg troede simpelthen ikke, at det var sandt, fortalte Jan i foråret til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-30/20250331-Pressemode-DR-Generationer-084_2SL2697.jpg
Ulla Henningsen, 74.
 Foto: Søren Lamberth

Engang sad hun på tronen af dansk fjernsyn. Først som den rapkæftede og rebelske Iben Skjold-Hansen i ”Matador”, og senere vækkede hun revystjernen Liva Weel til live i ”Kald mig bare Liva”.

Men så stoppede telefonen med at ringe. Da 74-årige Ulla Henningsen i foråret medvirkede i DR-dramaserien ”Generationer”, havde hun ikke haft en rolle på tv i 33 år.

– Som skuespiller vil man jo gerne have nogle gode roller. Det er vidunderligt at lave teater, men hvis folk ikke skal tro, at man er død eller ikke er skuespiller mere, så skal man jo på tv eller film.

Man kan jo ryge ud, og jeg tror nok, at jeg har været røget ud. Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke har villet, sagde hun i foråret til Billed-Bladet.

Sponsoreret indhold