Kendte6. marts 2023

Colin Farrell er SLET ikke til at kende i rollen som The Penguin

Den Oscar-nominerede skuespiller skal endnu engang udfylde rollen som superskurken i en kommende ”Batman”-spinoff - og det er ganske overbevisende
Skuespilleren har i øjeblikket travlt med at indspille scener til den kommende "The Penguin", hvor han spiller den berømte superskurk fra "Batman"-universet 
Skuespilleren har i øjeblikket travlt med at indspille scener til den kommende "The Penguin", hvor han spiller den berømte superskurk fra "Batman"-universet
 Foto: SteveSands/NewYorkNewswire/MEGA

Det her kan man da kalde for FULD make-up og et sindssygt effektfuldt kostume.

I hvert fald er 46-årige Colin Farrell absolut ikke til at kende på de seneste billeder fra optagelserne bag ”The Penguin”, hvor stjernen har titelrollen.

Projektet er et ”Batman”-spinoff, som vil blive vist på streamingtjenesten HBO Max, og billederne fra gaderne i New York er taget under optagelserne mandag morgen.

Og mødte man den netop Oscar-nominerede skuespiller, der kan sikre sig en statuette for rollen i ”The Banshees of Inisherin”, når prisuddelingen finder sted på søndag, denne morgen, så er det absolut ikke sikkert, man lige med det første ville tage autografblokken frem af lommen.

Colin Farrell er ikke til at kende, nu da han er tilbage i rollen om superskurken. Her ses han på spadseretur i New Yorks gader mandag morgen. 
Colin Farrell er ikke til at kende, nu da han er tilbage i rollen om superskurken. Her ses han på spadseretur i New Yorks gader mandag morgen.
 Foto: SteveSands/NewYorkNewswire/MEGA
https://imgix.seoghoer.dk/2023-03-06/20230306-203626-5-2333x3500ma.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix, T.JACKSON / BACKGRID USA

Farrell er dækket i fantastisk make up - de såkaldte prosthetics - så han kommer så tæt på superskurkens udseende som muligt. Pingvinen er før blevet spillet af blandt andre Danny Devito og Robin Lord Taylor.

”The Penguin” er ifølge filmmediet Deadline.com stadig bare en arbejdstitel, men der er ellers lagt i kakkelovnen til endnu et take på hele universet og karaktererne omkring den populære DC-superhelt.

Sådan kender vi almindeligvis den irske stjerne Colin Farrell 
Sådan kender vi almindeligvis den irske stjerne Colin Farrell
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

Serien består af otte afsnit og er produceret af Matt Reeves, der havde stor succes med at videreføre ”Batman”-fortællingen i en såkaldt prequel forrige år, da Robert Pattinson fik sin debut som flagermusen.

En film, hvor også Colin Farrell medvirkede i netop rollen om The Penguin – dog fortalte han i januar til filmmagasinet The Variety, at han dengang ikke anede, at der var planer om en selvstændig opfølger om skurken.

Optagelserne til serien om ”The Penguin” forventes at vare til midten af i år.

Der vides endnu ikke meget om seriens plot, men det forventes, at den tager historien op, der hvor filmen fra 2022 slap. Nemlig med byen Gotham i kaotisk tilstand, efter gangsteren Carmine Falcones død.

Det står heller ikke klart, hvornår ”The Penguin” får premiere på HBO Max.

Sponsoreret indhold