Kendte11. februar 2022

Cole Sprouse smider tøjet for ny kampagne: – De har barberet mine brystvorter

”Riverdale”-stjernen og den famøse Sprouse-tvilling overlader ikke meget til fantasien i hans nyeste kampagne for Versace
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er bestemt ingen tvivl om, at den tidligere Disney-stjerne Cole Sprouse, der sammen med sin enæggede tvilling Dylan blandt andet er kendt for sin tid i showet ”Det søde liv til søs”, er blevet ganske voksen.

Det skete især efter han landede en rolle i den populære tv-serie ”Riverdale” tilbage i 2017 og siden har spillet med i flere store filmhit.

Men nu er der i hvert fald ingen tvivl længere – hvis man fortsat skulle have dette.

På sin Instagram-profil kunne skuespilleren nemlig vise sine knap 39 millioner følgere, præcis hvorfor det er, de skal fortsætte med at følge ham.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega567057_066.jpg
 Foto: MEGA

Cole Sprouse giver sine fans det, de vil have. Foto: MEGA

Han er nemlig blevet det nye ansigt for Versaces nyeste linje af briller og solbriller – men det er meget mere end brillerne, han viser frem.

– De barberede mine brystvorter for at tage det her billede, så vær søde at like og subscribe til min kanal, skriver han til det ene af de tre kampagnebilleder, der klart har fået flest likes af hans følgere i skrivende stund.

Artiklen fortsætter under opslaget

Kigger man på kommentarerne, er det da også til at forstå, hvorfor det netop er dette, der falder i hans følgeres smag. ”Klart ægtemands materiale”, lyder det fra en, mens en anden skriver: ”DIG OG MIG FOR ALTID”.

Desværre er det en trist erkendelse den kvinde må acceptere – Sprouse er nemlig allerede optaget.

Han danner i øjeblikket par med den 22-årige model Ari Fournier. De to blev første gang rygtet sammen tilbage i februar 2021, men det var altså først i juli måned sidste år, at de to valgte at bekræfte deres forhold til hinanden.

Artiklen fortsætter under opslaget

Skuespilleren har tidligere været kæreste med sin medskuespillerinde Lili Reinhart. Men efter mere end to år sammen, valgte de at gå fra hinanden tilbage i 2019 – til mange fans store skuffelse.

Men alt lader til, at Sprouse endnu en gang har fundet lykken.

Sponsoreret indhold