Kendte19. januar 2021

Coca-Cola og Pepsi dropper Superbowl-reklame

Der bliver ingen reklamer fra sodavandsgiganterne Coca-Cola og Pepsi ved dette års Superbowl
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.22393326.jpg
 Foto: All Over

Reklamerne til Superbowl udgør en næsten lige så stor del af festlighederne, som selve sporten.

Men i år har Pepsi og Coca-Cola valgt ikke at lave en reklame.

Det skriver Hypebeast.

Lige netop Pepsi og Coca-Cola plejer ellers at trække overskrifter på verdensplan med reklamerne, hvor Pepsi for eksempel i 2017 havde en med superstjernen Kendall Jenner.

Den handlede om demonstrationer i forbindelse med racisme. Jenner stoppede så optøjerne ved at komme med en pepsi-sodavand. Reklamen blev mildest talt skældt ud, og måske er det den, der har givet Pepsi ar på sjælen.

Coca-Cola har udtalt, at det også drejer sig om penge, og at de vil være sikre på at bruge deres ressourcer der, hvor det er nødvendigt.

Forrige år brugte firmaet 61 millioner på reklamepladsen, som de i år har ladet stå.

For i et år med både vilde optøjer, corona og et dårligt udført angreb på Kongressen, er det politisk sprængfarligt.

Sponsoreret indhold