Kendte12. maj 2022

Cliff fra "Sandhedens time" fortryder ikke deltagelse

I et nyt interview fortæller Cliff Andreasen fra “Sandhedens time” blandt andet, hvad pengene blev brugt på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sand2_preview.jpg
 Henrik Ohsten

Det var nogle vilde sandheder, der kom på bordet, da Cliff Andreasen deltog i programmet “Sandhedens time” i 2009.

Han fortalte blandt andet programmet, at han havde givet sin hamster anabolske steroider, havde været sin kæreste Sandra utro og at han havde hængt sin ekskærestes telefonnummer op i et fængsel for at hævne sig på hende.

Han nåede at svare på 18 personlige spørgsmål, men han fortryder det heller ikke i dag, fortæller han til nyhedsmediet Frihedsbrevet.

Sammen med Sandra

“Jeg har det fint nok. Jeg er sgu ligeglad. Jeg synes det er lidt sjovt. Ved du hvad, det er mange år siden nu. Sådan er det bare. Jeg kan ikke ændre på det nu,” siger han.

De kan også afsløre, det er gået Cliff meget godt siden deltagelsen i programmet, hvor han tog derfra med 200.000 kroner, han ville bruge på en tur til Thailand.

Han kom aldrig afsted, men til gengæld er han stadig sammen med kæresten Sandra, og de to har nu fået tre børn sammen.

Se Cliffs spørgsmål i videoen nedenunder.

Sponsoreret indhold