Kendte11. marts 2023

Claus Ryskjær ku’ ik’ holde nallerne for sig selv: Nappede pigerne på brysterne

Cirkusrevyens stjerne Claus Ryskjær gik rundt og mærkede på damernes attributter, præcis som man ser i TV 2-serien
Claus Ryskjær
Claus Ryskjær omgivet af skønne kvinder. Den populære skuespiller var i mange år på plakaten i Cirkusrevyen, hvor han stadig i dag er én af de allerstørste revylegender.
 Foto: Jan Louis

LÆS OGSÅ: Fortrød sit ja til “Dansegarderoben”: Mareridt på filmsettet

Når “Dansegarderobens” Claus Ryskjær i skikkelse af skuespiller Carsten Svendsen napper dansepigernes bryster og vejer deres barme med sine hænder, er det ikke en scene, der er grebet ud af den blå luft.

For det gjorde Claus “Rysse” Ryskjær faktisk i virkeligheden.

Skuespilleren, der gik bort i 2016, var én af de største stjerner i Cirkusrevyen, hvor han første gang medvirkede i 1973 og sidste gang i 2005.

Claus Ryskjær, Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl
I bogen “Livsvidner” fortæller Ulf Pilgaard, 82, og Lisbet Dahl, 76, kærligt om deres gode ven og kollega Claus “Rysse” Ryskjær. De tre dannede i mange år et trekløver på revyscenen.
 Foto: Winnifred Eriksen

– Han skulle altid tage på pigernes bryster. Aldrig vammel teller noget, men bare lige hen og nappe. Han var skør. På den helt gode måde, fortæller “Rysses” gode ven og revykollega Lisbet Dahl i bogen “Livsvidner”, som er dedikeret til netop Claus Ryskjær.

I bogen mindes Lisbet sammen med kollegaen Ulf Pilgaard deres fælles ven.

– Der var tre ting, som Rysse gjorde ved andre: Han kyssede folk, nappede pigerne på brysterne, og mig smadrede han med jævne mellemrum. Det har jeg sikkert haft godt af, siger Ulf Pilgaard i bogen.

Nanna Finding Koppel, Mille Lehfeldt, Rebecca Rønde Kiilerich, Coco Hjardemaal, Olivia Joof Lewerissa, Marie Reuther, Marie Bach Hansen og Andrea Heick Gadeberg
De otte kvinder, der spiller dansepigerne er fra venstre: Nanna Finding Koppel, 26, Mille Lehfeldt, 43, Rebecca Rønde Kiilerich, 35, Coco Hjardemaal, 29, Olivia Joof Lewerissa, 34, Marie Reuther, 26, Marie Bach Hansen, 37 og forrest Andrea Heick Gadeberg, 24.
 Foto: TV 2/Tine Harden

En underlig arbejdsdag

I TV 2’s “Dansegarderoben” er det skuespiller Carsten Svendsen, som lægger krop og stemme til Claus Ryskjær. Og han er meget glad for rollen som “Rysse”, som mange tidligere har sagt til ham, at han ligner på en prik.

Og selv om det var skideskægt at lave scenerne til “Dansegarderoben”, blev Carsten lidt forbavset, da han fandt ud af, at han skulle tage sine medspillere på brysterne.

Carsten Svendsen
Carsten Svendsen, 44, er selv en rigtig revystjerne. Han spillede med i Cirkusrevyen i 2022, og i år medvirker han i intet mindre end to revyer – både i Aarhus Revyen og Tivolirevyen.
 Foto: Mikael Rieck

– Da jeg læste manuskriptet tænkte jeg: “Okay, hvad er det her?” Men så talte jeg med flere skuespillere, som var en del af miljøet dengang, og de sagde, det var meget normalt. Og det var ikke noget, man tænkte særligt over, fortæller Carsten til SE og HØR.

Skuespilleren husker tilbage på den meget anderledes arbejdsdag, da bryst-nappe-scenen skulle optages.

– Det var fandeme underligt at gå på arbejde og vide, at jeg skulle tage mine medspillere på brysterne. Det var en stor grænse at skulle over. Det er ikke på den måde noget, jeg ynder at gøre, siger han med et smil.

Smider bukserne

Scenen, hvor Carsten skal nappe sine medspillere på brysterne, var grundigt forberedt, inden kameraerne rullede.

– Vi talte meget sammen om det inden. Nogle af skuespillerinderne ville gerne have, at jeg rørte i siderne, hvor der var puder i bh’en og andre var helt ligeglade, siger han.

Claus Ryskjær og Carsten Svendsen
Carsten Svendsen, der spiller Claus Ryskjær i TV 2’s “Dansegarderoben” har flere gange tidligere i sin karriere fået at vide, at han ligner “Rysse”, og det kan man da godt forstå.
 Foto: Ritzau Scanpix/TV 2

I det hele taget har den 44-årige skuespiller været på en ret anderledes opgave i rollen som “Rysse”.

– I et senere afsnit smider jeg bukserne. Jeg fik virkelig lov til at lave mange mærkelige ting på “Dansegarderoben”, siger han.

Sponsoreret indhold