Kendte14 timer siden

Claudia Rex og Pelle Emil Hebsgaard var uden børnene: - Det er svært

Claudia Rex og Pelle Emil Hebsgaard var kommet ud uden børnene, og det havde den ene af dem lidt lettere ved end den anden
Parret var alene for første gang i det, de selv beskriver som 100 år.
Parret var alene for første gang i det, de selv beskriver som 100 år.
 Foto: Lars Laursen

De kunne ikke skjule det på den røde løber, Claudia Rex og Pelle Emil Hebsgaard.

De var spændte.

Dels på den ballet, de skulle ind og se - nemlig "Den store Gatsby" i Operaen - men også bare over at være ude.

For det sker ikke så ofte for parret, der har to små børn på henholdsvis 1,5 og seks år.

- Vi har travt. Vi har to vilde børn, der fylder en del, og det er skønt, men det er også vildt, så vi er rigtig glade for at være ude, fortalte parret, som anslår, at det er godt og vel 100 år siden, de sidst har været alene.

Men hvor det for Pelle Emil Hebsgaard er let at slappe på sådan en aften uden børnene, har Claudia Rex det en smule anderledes.

- Jeg synes, det er svært. Altså, det er også dejligt, men jeg synes, det er svært, fordi vores mindste har lidt svært ved at undvære sin mor.

På den anden side af sommeren venter der også et nyt, spændende kapitel for deres ældste søn.

- Han starter i skole. Der er købt skoletaske og hele svineriet. Det er meget, meget stort, slår Pelle Emil Hebsgaard fast.

"Den store Gatsby" i Operaen

Sponsoreret indhold