Kendte23. november 2023

Clara Toft Simonsen afslører: Var i studiet, da hun hørte om Hugo Helmigs død

Familien, venner og fans af familiens musik blev sendt i sorg sidste år, da Hugo Helmig gik bort. I en rørende podcast sætter Clara Toft Simonsen ord på, hvordan hun fandt ud af den forfærdelige nyhed
Clara Toft Simonsen har de seneste år for alvor skrevet sig ind i dansk musik som Saint Clara. Det var dog også midt i vejen mod toppen, at hun fik overbragt nyheden om, at hendes fætter, Hugo Helmig, var gået bort.
Clara Toft Simonsen har de seneste år for alvor skrevet sig ind i dansk musik som Saint Clara. Det var dog også midt i vejen mod toppen, at hun fik overbragt nyheden om, at hendes fætter, Hugo Helmig, var gået bort.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Saint Clara udgiver sang til ære for afdøde Hugo Helmig

Torsdag den 23. november markerer årsdagen for Hugo Helmigs død. Det markerer Clara Toft Simonsen, eller Saint Clara, på en rørende måde.

Den danske popprinsesse udgiver sangen ”Boys Don’t Cry” til ære for sin fætter.

Hitmageren har været forbi Pelle Peter Jencel for at deltage i DR-podcasten ”Hvem er…”.

Her tager Clara Toft Simonsen i samarbejde med Pelle Peter Jencel lytterne igennem hendes liv, der understreger, at hun i sine første 23 år har været meget igennem.

I podcasten med Pelle Peter Jencel, sætter Clara Toft Simonsen ord på, hvordan hun for et år siden fandt ud af, at hendes fætter var gået bort i en alder af 24 år.

- Jeg er i studiet. Jeg har session, og så skriver min tvilling til mig ud af det blå: ”Jeg elsker dig”. Og så tænker jeg, okay, hvem er død?

- Det var en virkelig mærkelig uge, for der var ikke nogen, der vidste, at Hugo var død.

Saint Clara, som altså er hendes kunstnernavn, står midt i en tid med meget succes, alt imens Clara Toft Simonsen og resten af familien oplever det som ingen familie bør opleve.

Tidligere har Clara brugt musikken til at komme ud med alt det som hun føler inde i kroppen.

Efter hun fik overbragt nyheden om, at Hugo Helmig var gået bort, valgte hun derfor også at fortsætte med at lave musik.

- Et par dage efter begravelsen fløj jeg til Stockholm, fordi jeg havde sessions. Jeg tænkte, at nu holder jeg mig selv i gang, og så tænker jeg ikke alt for meget over det.

Hugo Helmig og Clara Toft Simonsen delte meget andet end blot at være fætter-kusine.

De elsker begge musik, og så var der nogle helt særlige forventninger og et pres på dem på grund af deres efternavn.

- Vi snakkede ikke om det, og det kan jeg ærgre mig så fucking meget over i dag, siger hun i "Hvem er...".

Sponsoreret indhold