Claes Bang færdig med Danmark: Kan ikke få arbejde

LÆS OGSÅ: DENNE DAG BLIVER SVÆREST FOR CHRISTIANE
Han er nok en af dansk skuespils bedste eksportvarer gennem tiden, men hjemme i Danmark får vi ikke lov til at nyde særlig meget af Claes Bang.
Lige nu er han dog en smule aktuel på dansk i biograffilmen "Den nye Triumfbue", og det er i anledningen af premieren på den film, at SE og HØR møder ham på den røde løber i går i Grand Teatret.
- Jeg har det brandgodt, mand. Jeg er virkelig, virkelig stolt af den her film, og jeg er virkelig glad for det, vi har fået lavet, understregede skuespilleren.
Claes Bang nyder at være hjemme i Danmark for en kort stund. For kort efter premieren skal han nemlig igen til det store udland for at filme en stor Disney-film.
- Lige nu arbejder jeg på en film i Beograd, som jeg lige er kommet hjem fra, og som jeg tager afsted til igen i morgen (tirsdag red.), røbede skærmstjernen.
I filmen spiller Claes Bang nok en gang en skurk.
Uønsket i Danmark
Men hvis du går og savner den 58-årige skuespiller i bare nogle af de mange danske film, som hvert år får premiere i biograferne, så er der dårligt nyt.
For vi kommer ikke til at se Danmarks måske flotteste mand i flere danske film lige foreløbig.
- Dem har jeg jo ikke lavet særlig mange af, der har jo ikke været særlig meget bud efter mig i det her land, lød det fra Claes Bang.
Hvad kan det skyldes?
- Det må du snakke med nogle andre om, det ved jeg jo ikke, svarede han.