Kendte6. oktober 2020

Citybois-rygter svirrer: Manager klapper i

Efter Thor Farlov har udgivet et nummer solo, har rygterne om en opløsning af Citybois svirret - manager Kristian Nyholm vil dog ikke kommentere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-20_kl._07.42.37.png
 Foto: Aller Media DK

Vil Citybois stadig være bois?

Det er et spørgsmål, som mange af boybandets fans har stillet sig selv, efter den ene halvdel af drengeduoen Thor Farlov har udgivet et nummer solo.

Nummeret hedder "Alene", hvilket ikke just har nedtonet rygterne - den anden halvdel af duoen Anthon Edwards Knudsen har dog delt nummeret på sine sociale medier, hvorfor det i hvert fald lader til, at der ikke er ond vilje mellem de to.

Sangen blev udgivet onsdag 30. september, hvor 21-årige Thor Farlov gæstede P3 og slog fast:

"Citybois vil forblive bois."

B.T. kunne tilmed berette, at de to drenges fælles selskab Bois I/S var blevet opløst.

Rygterne går dog stadig omkring duoen, hvor det altså forlyder, at bandet er gået i opløsning. Det vil manager Kristian Nyholm dog hverken be- eller afkræfte.

- Jeg har ingen kommentarer.

- Så du kan heller ikke afvise, at de er gået i opløsning?

- Nej – du må bare følge med. Jeg har ingen kommentarer.

Du kan høre Thor Farlovs sang "Alene" her.

Sponsoreret indhold