Kendte22. september 2023

Cindy Crawford taler ud om ægteskabet med Richard Gere: Ændrede sig for ham

Det er knap 30 år siden, de gik hver til sit, og nu sætter supermodellen Cindy Crawford flere ord på, hvordan det var at være gift med den 16 år ældre skuespiller Richard Gere
Her ses Richard Gere med Dalai Lama og Cindy Crawford i 1993.
Her ses Richard Gere med Dalai Lama og Cindy Crawford i 1993.
 Foto: Reed Saxon/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: 70-årige Richard Gere er blevet far igen

Hun var en af verdens mest feterede supermodeller. Han var en af de mest eftertragtede skuespillere.

Tilbage i 90'erne var Cindy Crawford og Richard Gere et af de mest hotte kendispar. Parret blev gift i 1991, hvor hun var 22 år – og han 16 år ældre.

Og selv om parret udadtil virkede til at have det hele, så afslører Crawford, der netop nu er aktuel i den nye Apple TV+-dokumentar "The Super Models", at det langt fra var sådan i privaten.

– I starten af et parforhold, når du er en ung kvinde, så er du sådan: "Du kan li' baseball? Jeg kan li' baseball. Du er virkelig meget til tibetansk buddhisme? Det er jeg måske også. Det kan jeg prøve, lyder det fra den i dag 57-årige topmodel i et interview med The Independent.

– Du er villig til på en måde at forme dig selv efter den person, du er forelsket i, uddyber hun og reflekterer yderligere:

– Jeg tror, at jeg var mere villig til som 22-årig at være: "Okay, jeg følger bare med", og så begynder man at tænke: "Jeg vil ikke bare følge blindt med. Jeg vil også gerne føre an og gå side om side nogle gange".

Parret lod sig da også skille efter fire års ægteskab. Siden har hun giftet sig med forretningsmanden Rande Gerber, og sammen har de sønnen Presley på 24 og datteren Kaia på 22.

Sponsoreret indhold