Kendte17. juni 2021

Ciara jubler: Viser vildt vægttab efter fødsel af sit tredje barn

Det er slet ikke til at se, at sangerinden for kun 10 måneder siden fødte hende og mandens tredje barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ciara_1.jpg
 Foto: MEGA

Selvom det kun er mindre end et år siden, den 35-årige ”Level Up”-sangerinde Ciara blev mor for tredje gang, da hun fødte sønnen Win, så har den ikke kun stået på bleskift hjemme hos hende og manden Russel Wilson.

På sin Instagram-profil afslører hun nemlig, hvordan hun i løbet af de sidste måneder har formået at smide intet mindre end knap 18 kilo.

- Hej til min før-baby vægt! Jeg er så stolt af mig selv for at have smidt næsten 18 kilo, skriver hun til billedet, hvor hun ses bære en kropsnær læderdragt.

Artiklen fortsætter under opslaget

Hun skriver videre, at hun især har fundet hjælp til det store vægttab gennem Vægt Vogternes app, og trods hun nu er tilbage på sin gamle vægt, så er hun altså fortsat i gang:

- Hvis du tror på dig selv, og du formår at sætte et mål, så er alting muligt! Gå efter det og få det! Jeg er så spændt på at fortsætte min rejse med Vægt Vogterne i målet om at fokusere på mit overordnede helbred og ikke mindst vedligeholde min stærke krop, der har givet mig tre smukke børn, skriver hun.

Maven voksede sig stor og smuk under sangerindens tredje graviditet

Ciara blev mor til sønnen Win i juli 2020, og allerede måneden efter lod hun sine mere 28 millioner følgere på det sociale medie vide, at hun straks ville gå i gang med at smide de overflødige kilo.

- Starter i morgen! P.S. ved dog ikke helt, hvor nemt det kommer til at være, nu hvor der er tre børn. Jeg kommer virkelig til at arbejde hårdt for det her. Kom så mødre!, skrev hun blandt andet.

Artiklen fortsætter under opslaget

Og nu, 10 måneder senere er det altså alligevel lykkedes sangerinden at finde tilbage til sin gamle krop.

Ciara og manden Russel Wilson har desuden datteren Sienna Princess på fire, mens hun sammen med sin eks forlovede, Future har sønnen Future Zahir på syv år.

Sponsoreret indhold