Kendte3. september 2020

Christopher utilfreds

Formuen i popidolet Christophers firma er næsten ædt op af flere års underskud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christopher_dm_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Christopher er vant til medvind.

Men lige nu forsøger den 28-årige popstjerne at forcere et stort bjerg i voldsom modvind.

Christopher Nissen Haugaard, som han hedder efter et luksusbryllup med modellen Cecilie Haugaard, afsluttede 2019 med et dundrende underskud i sit firma Christopher Music ApS.

Resultatet blev et minus på 432.231 kr. før skat.

- Ledelsen anser årets resultat for mindre tilfredsstillende, står der i beretningen. Ledelsen i firmaet er Christopher.

I 2018 var der også underskud - det var dog noget mindre: minus 39.316 kr. før skat.

Man skal helt tilbage til 2015 for at finde et overskud, der er værd at tale om. Dengang afsluttede Christopher Music året med et overskud på 753.000 kr.

Kigger man i krystalkuglen, så bliver næste regnskab også en ordentlig ridse i Christophers digitale lakplader.

På grund af corona har krøltoppen været nødt til at aflyse en række koncerter i Kina og i det hele taget bløder hele popbranchen på grund af verdens mest omtalte virus.

Der var ved udgangen af 2019 opsparing i Christopher Music. Men den kan i skrivende stund sagtens være ædt op. Formuen den 31. december var nemlig på sølle 43.082 kr.

Sponsoreret indhold