Kendte16. oktober 2023

Christopher sælger lejligheden: Står til milliongevinst

Christopher tjener ikke bare musik på musik og film - også ejendomshandler har føjet millioner til opsparingen, og nu sælger han lillebrors lejlighed
Christopher købte i 2018 en lejlighed til sin lillebror. Nu sælger han den.
Christopher købte i 2018 en lejlighed til sin lillebror. Nu sælger han den.
 Foto: Mikael Rieck

Når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det var i hvert fald tilfældet, da Christopher i 2018 købte en lejlighed til sin lillebror Oliver.

Dengang gav hitmageren 4,6 millioner kroner for den 76 kvadratmeter store treværelses lejlighed på en af Christianshavns mest attraktive adresser med udsigt over Stadsgraven.

Nu har Christopher imidlertid sat lejligheden til salg. Nu forlanger ”A Beautiful Life”-stjernen 6.995.000 kroner for christianshavnerherligheden.

Bliver den solgt til prisen, kan han stikke lige knap 2,4 millioner skattefrie kroner lige ned i foret.

Boligshopping

Det bliver dog kun én i rækken af bolighandler, Christopher har foretaget i 2023.

Sammen med fru Cille lagde han hårdt fra land, da de allerede i begyndelsen af året solgte deres rækkehus på Holmen i hjertet af København til en historisk høj pris.

Et par måneder forinden havde de skrevet svimlende 21 millioner kroner på til salg-skiltet, men endte altså med at barbere to millioner kroner af.

I januar 2021 betalte de selv 17,4 millioner kroner for deres nu tidligere hjem.

Siden gik jagten på et nyt hjem ind, og de nøjedes ikke bare med at købe et svinedyrt håndværkertilbud til 16,5 millioner kroner i kendisreservatet Hellerup.

Parret har også købt lejlighed på Papirøen til 11,5 millioner kroner, som de skal bo i, mens håndværkertilbuddet i Hellerup bliver forvandlet til drømmehuset.

På kort tid købte de således ejendomme for 28 millioner kroner, hvoraf det ene skal totalrenoveres med hjælp fra en indretningsarkitekt. Det er med andre ord ikke en helt billig omgang.

Med salget af lillebrors lejlighed og Christophers formue, er der dog også luft i budgettet til at skabe det ideelle barndomshjem til døtrene Noelle og Isabelle.

Christopher har de senere år hittet vildt i Asien og har med Netflix-filmen ”A Beautiful Life” fået hul igennem til USA og tjener styrtende.

På bundlinjen i hans virksomhed Christopher Music ApS stod der ifølge det senest offentliggjorte regnskab 8.249.438 kroner til en gråvejrsdag.

Du kan se salgsannoncen her.

Sponsoreret indhold