Kendte10. november 2019

Christopher Læssø: Fars sygdom må ikke blive et tabu

Efter ”Vild med dans” satte Christopher Læssø flere ord på sin fars psykiske sygdom – og at han synes, det er vigtigt, at vi af-tabuiserer psykiske sygdomme

Det var en særdeles personlig historie, som tv-vært og skuespiller Christopher Læssø fortalte med sin dans fredag aften.

Dansen – som han og partneren Karina Frimodt høstede flotte 38 point for – fortalte nemlig historien om Christopher Læssøs far, der er maniodepressiv.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20191108_hjp3189.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Christopher Læssøs personlige dans fortalte historien om hans far. Foto: Hanne Juul

I ”Vild med dans” fortalte Christopher Læssø, at han først fik kontakt til sin far som 17-årig:

- Jeg har aldrig nogensinde helt tilgivet min far for ikke at være der. Men det er klart, at når jeg tænker på helheden, så er det jo ikke nemt at være inde i ham. Så jeg synes, det er vigtigt i et program og et show som ”Vild med dans”, at vi også tager nogle emner op, som berører så mange mennesker, og det skal dans også kunne. Det skal også være ærligt, og dette er en del af min bagage, lød det fra den sympatiske skuespiller og nydanser.

Efter showet fik SE og HØR en snak med Christopher Læssø, hvor han satte flere ord på faderens sygdom – og hvordan han mener, at det er vigtigt, at vi af-tabuiserer psykiske sygdomme:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191108_hjp3293.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Karina Frimodt og Christopher Læssø høstede 38 point for deres moderne dans. Foto: Hanne Juul

- Med hensyn til min fars sygdom har det aldrig været en hemmelighed. Jeg er bare aldrig blevet stillet i en situation, hvor jeg skulle kommunikere det ud, hvert fald til mange mennesker.

Men jeg har ikke noget problem med det, for jeg synes også, vi skal bevæge os væk fra at tabulisere det. Der er så mange familier, der er berørte af alle mulige forskellige sygdomme, fortalte Christopher Læssø fredag aften.

Du kan se hele interviewet med Christopher Læssø i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold