Annonce
Kendte1 time siden

Christopher Kjær i ny manøvre for at sælge luksusbolig

Janni Spies' og Christian Kjærs søn Christopher Kjær har i snart to år forsøgt at sælge luksusbolig ved Marmorkirken - nu justerer han igen prisen
Christopher Kjær med sin mor Janni Spies.
Christopher Kjær med sin mor Janni Spies.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

Man skulle tro, at en ledig luksuslejlighed midt i København ville blive revet væk.

Men nej - den 28-årige byggematador Christopher Kjær, som er søn af Janni Spies og Christian Kjær - har svært ved at finde en køber til sin 216 kvm. store kvistlejlighed, der ligger få skridt fra Marmorkirken.

Som ejer af lejligheden bliver man nabo til Marmorkirken.
Som ejer af lejligheden bliver man nabo til Marmorkirken.
 Foto: Google Maps

Lejligheden har i snart to år været til salg. Men endnu har ingen skrevet under på en købsaftale.

Derfor har Christopher nu sænket prisen på herskabslejligheden, så du "kun" skal af med 16.995.000 kr. for at få nøglerne.

Christopher Kjær, som i august blev gift, ejer lejligheden gennem sit anpartsselskab CKJ Property Invest 1.

I de seneste to år har han jævnligt jongleret med prisen, der har svinget mellem 16,5 mio. og 17.995.000 kr.

Selv betalte han 14.050.000 kr. i 2022.

Annonce

Om det er den manglende altan eller de skrå vægge med mange ubrugelige kvadratmeter under, som skræmmer potentielle købere væk, skal være usagt.

Lejligheden rummer tre værelser, to badeværelser, opholdsstue og kombineret køkken/spisestue. Desuden følger der en privat garage med i prisen.

Du kan se billeder og læse mere om lejligheden hos mægleren.

Annonce

Sponsoreret indhold