Christopher afslører: Her er sandheden bag datterens navn

Noelle Nissen Haugaard. Det er som bekendt navnet på datteren til Danmarks smukkeste par, Christopher Nissen og Cecilie Haugaard.

For lidt over to måneder siden meldte den lille guldklump sin ankomst, og ægtekendisparret har siden kunnet kalde sig for mor og far til den lille pige.

Hurtigt afslørede hitsmeden og supermodellen navnet på deres datter, og det gemmer som bekendt på flere julereferencer.

Forud for Zulu Awards 2021, hvor Christopher var vært, løftede han sløret for, hvordan han og hustruen fandt frem til navnet.

- Det var Cecilies idé, at hun skulle hedde Noelle. Cecilie er totalt frankofil og har boet i Paris, afslørede Christopher over for SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

Christopher understreger, at han nyder livet som far fuldt ud (Foto: Hanne Juul)

Som de fleste nok har bemærket, så gemmer der sig en hel del jul i navnet Noelle Nissen Haugaard.

Og det er Christopher og Cecilie selvfølgelig også klar over. Faktisk var det med i overvejelserne, da navnet skulle vælges.

- Noelle betyder jul, og jeg hedder Nissen til efternavn, og det bliver til Julenissen, griner krøltoppen og fortsætter:

- Det er en form for practical joke, som jeg ikke aner, om hun synes er sjov om 14 år.

Tiden må altså vise, om Noelle i sine teenageår også er vild med, at hendes navn betyder Julenissen.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close