Kendte31. juli 2023

Christina Sander i frygteligt biluheld med børnene – det gør vi aldrig igen

Det blev en lektie for livet, da Christina Sander kørte galt med familien. Udover bilen og hendes ribben, er alle i god behold, og hun er lykkelig over, at de tre børn blev skånet
Efter bilen har været hentet af Falck, og alle løsdele er puttet ind gennem forruden, ser den endnu værre ud end lige efter sammenstødet, fortæller Christina Sander, der føler sig heldig.
Efter bilen har været hentet af Falck, og alle løsdele er puttet ind gennem forruden, ser den endnu værre ud end lige efter sammenstødet, fortæller Christina Sander, der føler sig heldig.
 Foto: Privat

Noget så simpelt som at hælde yoghurt op til børnene er denne sommer blevet meget mere end en del af morgenrutinen for den 37-årige influent og journalist Christina Sander.

Nu skaber muligheden for den handling nemlig en ren lykkefølelse hos den lettede mor til tre, der forleden endte i en frygtelig bilulykke efter endt familieferie i det franske.

Et uheld, der totalskadede bilen, bøjede flere af Christinas ribben, men gudskelov skånede guldklumperne på bagsædet.

– Vi har det godt i dag. Jeg døjer med en masse bøjede ribben, men ellers er vi faktisk bare fyldt med taknemmelighed over, at vi alle fem kom med hjem, fortæller Christina Sander til SE og HØR.

Ulykken skete, da familien var på vej hjem fra sommerferie i Frankrig. Her betød træthed og et øjebliks uopmærksomhed, efter at have kørt hele natten, at bilen forulykkede og blev totalskadet kun en time fra familiens hjem

En hændelse, influenten har beskrevet på sin Instagram-profil.

Christina beskriver øjeblikket, hvor hun fik glasskår i mund og bh og straks vendte sig om for at se til de tre børn på bagsædet – som heldigvis alle græd i stedet for at tie.

Bilen kommer ikke til at køre igen. Men ellers bliver alt godt – også ribbenene, selv om det kan tage mange uger.

– Smerten er stadig tiltagende, desværre, men jeg blev scannet og røntgenfotograferet, og det er ”bare” slaget. Så det skal nok gå over.

Christina Sander er tidligere radiovært, men sagde i 2020 sit job på Nova op. I dag er hun selvstændig og deler blandt andet ud af sit liv som mor på Instagram. Hun har tre børn - to af dem er tvillinger fra september 2021.
Christina Sander er tidligere radiovært, men sagde i 2020 sit job på Nova op. I dag er hun selvstændig og deler blandt andet ud af sit liv som mor på Instagram. Hun har tre børn - to af dem er tvillinger fra september 2021.
 Foto: Privat

Vel hjemme igen er Christina Sander i dag godt i gang med at komme op på hesten og ind i bilen igen, og hun har det fint med at skulle færdes i trafikken, selv om ulykken stadig fylder i hovedet.

– Situationen, hvor vi kørte galt, føltes så atypisk, fordi vi havde kørt hele natten. Normal kørsel rører mig slet ikke, og jeg er ikke blevet bange, forklarer Christina, men tilføjer dog:

– Vi kører aldrig en hel nat igen.

Sponsoreret indhold