Kendte11. august 2021

Christina Ricci venter sit andet barn

Et år efter skilsmissen venter den 41-årige skuespiller sig nu
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khphotos787328.jpg
 Foto: MEGA

Et år efter, Christina Ricci søgte om skilsmisse fra sin mand gennem syv år, er lykken igen fuldendt hos den 41-årige stjerne.

På sin Instagram afslører den amerikanske skuespiller, at hun venter sit andet barn.

Den glædelige nyhed afsløres med at scanningsfoto, hvortil hun skriver "Livet bliver ved med at blive bedre".

Artiklen fortsætter under billedet

Faderen til barnet er hårstylisten Mark Hampton, og Ricci har i forvejen sønnen Freddy, som hun har med sin eksmand James Heerdegen.

Da hun tilbage i juli søgte om at blive skilt fra sin mand gennem syv år, søgte hun også om at få et polititilhold.

Amerikanske TMZ kunne dengang vise billeder af, at lockdown-perioden havde været et mareridt for Ricci, der angiveligt blev udsat for vold af sin daværende mand.

Men nu er lykken altså vendt for Ricci, der kan se frem til at blive mor for anden gang.

Sponsoreret indhold