Kendte25. november 2020

Christina Perri i sorg: Har mistet sin datter

Sangerinden Christina Perri har mistet sin nyfødte datter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/25141.jpg
 Foto: MEGA

Den 34-årige sangerinde Christina Perri har mistet sin lille, nyfødte datter, efter hun blev indlagt med komplikationer i forbindelse med sin graviditet.

Det fortæller "Jar of Hearts"-sangerinden på sin Instagram-profil tirsdag.

- I går aftes mistede vi vores lille pige. Hun blev født stille efter at have kæmpet så hårdt for at komme ud til vores verden, skriver hun og fortsætter:

- Hun har fred nu og vil for altid være i vores hjerter.

Christina Perri har i forbindelse med sit opslag delt af billede fra hospitalet, hvor hun og hendes mand, Paul Costabile, holder deres lille datter i hånden.

Det er ikke længe siden, at sangerinden kunne afsløre, at hendes lille datter skulle opereres med det samme, efter hun blev født.

- Babyen er lige nu sat til at skulle opereres, når den ankommer. Vi skal være lidt på hospitalet, lød det fra Christina Perri tidligere på ugen.

Hun er i forvejen mor til en toårig pige, Carmella.

Sponsoreret indhold