Kendte9. februar 2023

Christiane Schaumburg-Müller afslører: To bryllupper – og to bryllupsrejser

Den tidligere tv-skønhed kører dobbelt-op på både bryllup og efterfølgende bryllupsrejse
Der bliver ikke sparet på noget, når Christiane Schaumburg-Müller bliver smedet med rigmanden Daniel Åxman. nbsp;
Der bliver ikke sparet på noget, når Christiane Schaumburg-Müller bliver smedet med rigmanden Daniel Åxman.
 Foto: Mikael Rieck

Man kan ikke få for meget af det gode – i hvert fald ikke når det kommer til bryllupper og bryllupsrejser.

Det synes at være ræsonnementet for Christiane Schaumburg-Müller, 41, der i starten af næste måned får papir på Daniel Åxman.

Tv-darlingen har tidligere afsløret over for SE og HØR, at den store dag kommer til at foregå på rådhuset, men det bliver ikke den eneste kærlighedsfest, der ligger i kortene for parret.

På sin Instagram story svarer ChriChri-chefen på, hvordan brylluppet kommer til at være – og her er rådhusbrylluppet altså blot en ud af mange fester.

– Jeg ønskede nok egentlig til at starte med et intimt kirkebryllup og UDEN tvivl i udlandet. Men da planlægningen begynder, bliver det for omstændigt, og der var for mange kompromisser, forklarer hun om bryllupsplanlægningen.

Hun eksemplificerer ved at nævne Frankrig, hvor man først vies borgerligt, hvorefter ægteskabet velsignes i en kirke.

– Vi bliver viet borgerligt først – i Danmark! Skåler det ind med hele familien og de tætteste venner. Dernæst får vi vores ægteskab velsignet – i udlandet – i en kirke. Og hvem ved, måske bare os to, måske en kæmpe gigantisk fest, afslører hun om totrins-bryllupsraketten.

– Det føles helt rigtig, og jeg er lykkelig i maven, afslutter hun sit svar.

Og det virker til, at alt godt kommer i par for Christiane og hendes hjertes udkårne. Således afslører hun under spørgerunden, at der også er planlagt to bryllupsrejser.

– Når I har to vielser, har I så også to honeymoons?, spørger en nysgerrig følger.

– Ja, det har vi faktisk! En med ungerne og en uden, lyder svaret fra den vordende brud.

Christiane Schaumburg-Müller har sønnen Constantin med sin eksmand L.O.C., mens Daniel Åxman har to døtre fra et tidligere forhold.

Sponsoreret indhold