Kendte17. juni 2021

Christiane sælger med giga-rabat

Christiane Schaumburg-Müller har solgt luksusboligen med stort afslag i prisen.
https://imgix.seoghoer.dk/20200827_gko7055.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Boligen fejlede ikke noget, men prisen var alt for høj.

Det er den erfaring, som 39-årige Christiane Schaumburg-Müller kan tage med sig i sit og hendes 41-årige kæreste Daniel Åxmans firma CD Projects.

Parret havde gennem CD Projects købt et rækkehus i kystbyen Taarbæk nord for København med henblik på at gøre det lækkert og score kassen på et salg.

De betalte i august 6.750.000 kr. for den 153 kvm. store bolig med en tilhørende kælder på 46 kvm.

I november satte de rækkehuset til salg. Prisen var 10.995.000 kr.

I marts blev der skåret en halv million af prisen, som den nu var 10.500.000 kr.

Nu er rækkehuset omsider blevet solgt for 9,6 mio. kr., hvilket er 1,4 mio. kroner under startprisen og 900.000 kroner mindre end den seneste udbudspris, men dog nok til at det formentlig sikrer Christiane og Daniel en fortjeneste i millionklassen.

Sponsoreret indhold