Kendte5. januar 2024

Christiane kæmper efter fødslen: Måtte tage til lægen

Den nybagte mor til to kæmper for at etablere amningen med sin lille datter
Christiane Schaumburg-Müller Aaxman og Daniel Åxman blev inden jul forældre til datteren Ludovika.
Christiane Schaumburg-Müller Aaxman og Daniel Åxman blev inden jul forældre til datteren Ludovika.
 Foto: Lars H. Laursen

Og selv om lykken uden tvivl er stor i babyboblen, så er den første tid med en nyfødt heller ikke gnidningsfri, hvilket den 41-årige iværksætter netop har delt med sine over 366.000 følgere på Instagram.

sin story fortæller hun ærligt, hvordan hun kæmper med at få amningen op at køre, og at hun har måtte købe sig til professionel ammehjælp i håb om, at hun smertefrit og uden stress kan mætte sin datter ved brystet.

Den tidligere "Vild med dans"-vært fortæller om, hvordan amningen har været smertefuld, at datteren gylper meget og laver kliklyde, når hun bliver lagt til brystet.

– Faktisk er amningerne ikke særligt behagelige, men man tænker som mor: Bare barnet får mad, så må jeg leve med smerten, skriver hun i én ud af en lang række stories om sin ammekamp.

Ammevejlederen har hjulpet Christiane med at få den rette ammeteknik, og så kom hun med en anbefaling, der krævede en tur til lægen:

– Derudover kiggede Siri (ammevejlederen, red.) også på tungebåndet. Og konstaterede, at vi skulle få det tilset af en læge med henblik på, at det måske var en smule for stramt. Samme dag sidder vi hos lægen, som konstaterer det selv samme, og samme dag får hun det klippet. Kæmpe forskel, afslører hun.

Ammede søn i to måneder

sin Instagram story understreger influenceren, at hun ikke foretrækker amning frem for flaske, og hun afslører, at hun ammede sin søn i to måneder, før hun gik over til at give ham flaske:

– Det var lykken for både ham og jeg, da han kom på flaske. Pludselig havde jeg en tilfreds baby, og jeg oplevede et kæmpe nærvær ved flaskegivningen, fortæller hun om ammeforløbet med sønnen Constantin, der i dag er syv år gammel.

Sponsoreret indhold